Monstret på polarstationen af Sabine Hein

Når ens mor har fået job på en polarstation og man er tvunget til at følge med, så kan verden godt føles lidt uretfærdig. For var hovedpersonen blevet hos sin far var der sommertemperaturer og internet der virkede. Men lektier er der alligevel. Allerede da de ankommer til polarstationen er det som om noget holder øje med dem, men de voksne tror jo ikke på at der findes monstre så måske er hovedpersonen simpelthen ved at blive skør af at være midt i sneen hvor der ikke er noget andet. Men hvad er det så der prøver at komme ind og fange dem? Heldigvis er der en anden som også oplever monstret og derfor er de nu to i kampen mod det, for de bliver jo nødt til at finde en løsning så de ikke bliver ved at være i fare. Monstret har da også en svaghed som de opdager da det er kommet indenfor på stedet.

Det er en spøjs lille fortælling som er meget direkte og derfor behøver bogen heller ikke være længere. Men det havde nu ikke gjort noget at der havde været mere historie på, både før man møder monstret og efter. Men historien er fin sammenhængende og bogen er hurtigt læst. Egner sig nok bedst til lidt større børn og børn der læser selv, den er ikke så uhyggelig at det gør noget – men selvfølgelig skal man gøre sig opmærksom på at historien ikke er for de børn der nemt bliver skræmt af lyde udenfor.

Et godt lille værk, der ikke byder på det helt vilde, men som alligevel har sin egen berettigelse i bøgernes verden, i den del der henvender sig til det yngre publikum.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket