Molbohistorier af Rasmus Thiesen

Ens første tanke er at det er flere historier i en bog, men det er egentlig kun en historie som danner rammen om denne roman. Og den foregår på og omkring Mols.

Man følger et par som har hver deres ide om hvad livet skal indeholde, men et par er de ikke desto mindre. Og et barn kommer der da også. Viktor har en baggrund der er ret trist og han har derfor altid løjet overfor Monika, om at hans mor er død. Hans baggrund gør at han får sværere og sværere ved at håndtere livet og begynder så småt at drikke. Og det kan jo ikke gå i længden, hvilket da også resultere i at Monika til sidst vælger at gå fra ham og tage deres datter med sig. Man følger de to sideløbende og det er i sig selv ikke en særlig hyggelig fortælling.

Ærligt tog det mig som læser ret lang tid at finde ud af hvad historien egentlig handlede om, og efter at have læst bogen er jeg stadig ikke helt sikker på at jeg er med på noget som helst. Jo det grundlæggende i at det handler om et område som mange har en ide om hvad består af og så at der er det her par. Men derudover så sidder jeg tilbage med en følelse af at jeg ikke rigtig fik noget med mig, og derfor desværre sagtens kunne have undværet at læse romanen. Så jeg kan ikke påstå at der er det store indhold. Men det kan også være jeg simpelthen ikke er inden for den rigtige målgruppe – må dog i den sammenhæng sige at jeg har ingen anelse om hvem bogen henvender sig til.

Et anderledes værk, som i hvert fald giver en en fornemmelse af at der er noget galt, når det tilsyneladende kan regne i flere måneder i træk. Det virker urealistisk og er med til at give historien noget dystert, som jeg samtidig som læser ikke helt ved hvad jeg skal stille op med.

Anmeldereksemplar.