0 kommentarer

Møgmis. En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner af Sophie Souid og Thomas Hjorthaab

af d. 29. december 2023
Info
 
Sideantal

72

Udgivet

2023

ISBN

9788762743540

Originaltitel

Møgmis. En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

“Møgmis. En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner” er en bog, som har været underholdene at læse for både en 6-årig og en 46-årig. Den kan godt kaldes en bog for både børn og barnlige sjæle.

Bogen starter ganske fredeligt med, at drengen Sivert får en kat som kæledyr. Så bryder krigen ellers ud, i hvert fald ifølge katten, der fortæller historien.

Katten får nemlig skylden for ALT, der går galt så Sivert har sikkert misforstået hvad det vil sige at have kæledyr. I hvert fald ifølge katten.

I bogen følger vi forskellige oplevelser, der alle er temmelig morsomme for læseren at være vidne til – f.eks. at der leges blindebuk, da kusine Marie skulle på lokum (og jo, der står sørme lokum i børnebogen) og et forsøg på drabsforsøg.

På sin vis er denne bog rablende vanvittig og hylende morsom på samme tid. Det er sjældent jeg har læst en så underholdende børnebog som denne.

At illustrationerne oven i købet er virkelig gode betyder bare, at bogen samlet set er helt utrolig vellykket.

Husets 6-årige var flad af grin da vi læste bogen – og det var jeg sandt at sige også.

De to læsere af denne børnebog kan faktisk ikke finde noget dårligt at sige om denne bog, så derfor tildeler vi 5 fortjente stjerner for dette lille mesterværk af en børnebog.

Jeg håber andre har lyst til at læse bogen og lade sig indhylle i denne bogs univers, den har fortjent at blive læst og genlæst mange gange og af så mange mennesker som muligt.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket

 

 

Bedømmelse
Karakter