0 kommentarer

Mig af Elton John

af d. 26. januar 2020
Info
 
Sideantal

406

Udgivet

2019

ISBN

978-87-400-3743-2

Originaltitel

Me
Oversat af Jakob Levinsen

Udgave

1.

 

Elton John alias Reginald Kenneth Dwight er ikke just en person der kryber langs panelerne, hvilket både har vist sig i hans sceneshows, kostumer, livsstil og også kommer til udtryk i måden, han i bogen her skriver om sig selv.

De første ca. 100 sider handler primært om alle de personer, han har spillet sammen med eller optrådt med. En lang række af navne, hvoraf de færreste sagde mig noget. Man skulle nok være født 10-15 år tidligere og være englænder for at få genkendelsens glæde. For mig blev det bare gabende kedeligt – men det siger måske mere om mig. Jeg fandt den del af bogen meget overfladisk  og ¨pralende’  og håbede på at komme lidt tættere på mennesket Elton John og ikke kun se overfladen, sangeren og musikeren.

Det kommer man så senere i bogen, hvor han bl.a. fortæller om sin afhængighed af stoffer, og hvordan han kom ud af misbruget. Han er som bekendt homoseksuel, flere af hans venner er døde af AIDS. Selv undgik han på mirakuløs vis sygdommen.

Han er en af de første, der indgår registreret partnerskab med en anden mand, David. Og i en høj alder bliver han far til to børn, født af en rugemor.

Vi hører om forholdet til hans mor, som er noget af en hystade, og aldrig nogensinde anerkender hvad han gør. Altid skal hun kritisere, lave scener, ødelægge enhver sammenkomst eller fest. Hun ønsker end ikke at møde sine børnebørn.At han aldrig får sin mors anerkendelse præger ham naturligvis som menneske.

Man får et indtryk af en meget følelsesladet person, der lader indskydelser og følelser styre sit liv. Penge derimod har han ikke meget begreb om – han sætter andre til at tage sig af økonomien, men smider samtidig om sig med penge -så lidt føling har han med det, at det kommer som en stor overraskelse for ham, at der på et tidspunkt må stoppes for overforbruget, han er simpelthen ved at gå konkurs. Han har samlermani, fylder sit hus med alt fra kunst til pladesamlinger, så han til sidst nærmest ikke selv kan være der.

Jeg har set mange positive anmeldelser af denne bog, desværre deler jeg ikke begejstringen. Den føltes virkelig lang og langtrukken – sjældent har jeg været så længe om at læse en bog. Jeg tror dog, at hvis man har fulgt Elton John og hans musikkarriere tættere end jeg har, vil det være en interessant bog. Det er ikke en dårlig bog – men det var bare ikke en bog, der fangede mig. Ligesom forfatteren vil jeg lade følelserne tale, derfor får den kun 2 stjerner af mig.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter