Mia af Malene Ravn

“Langsomt finder hun sig til rette i angsten.”

At finde sig til rette i angsten… Dét kan kun én, der har prøvet det før. Og det har Mia. Mia har været bange hele sit liv.

Hendes søster Seline har også været bange hele livet. Men de to, nu voksne, kvinder bekæmper angsten på vidt forskellige måder. Mia vender det indad, taler helst ikke med nogen om noget. Hun har overtaget forældrenes gård på Sydsjælland og lever mutters alene med dyrene.

Seline derimod er kolossalt udadvendt, søger mænds anerkendelse med indsmigrende smil, kunstige bryster og masser af mascara. For næsen af Mia scorer hun flotte Jacob, der uheldigvis viser sig at have et trist træk til fælles med pigernes afdøde far.

I flashbacks optrevles den bedrøvelige historie om de to pigers opvækst på gården. Moren døde ved Mias fødsel, hvilket giver Mia en livslang skyldfølelse. Faren tager sig af sine to døtre, men overskrider nogle grænser, som giver Mia lyst til at slå ham ihjel.

Mange år senere får hun den samme følelse med Jacob, der i dén grad er et farligt bekendtskab for søster Seline. Som så mange andre ofre slår Seline bare overgrebene hen; han mener det jo ikke så slemt…

Hvad der videre sker i det intense, lille drama, skal være en overraskelse. Men lad os røbe så meget, at det indbefatter en stor, sort tyr, der snildt fungerer som symbol på hankønnets latente voldelighed.

Malene Ravns debut, ”Det eneste rigtige”, var et thrillerlignende kammerspil for tre. Også ”Mia” er en art thriller, men både mere voldsom og mere kuldslået. Ravn er cand. mag. i dansk, sprogpsykologi og retorik og har arbejdet med tv i 10 år. Igen kondenseres alle erfaringerne i hendes forfatterskab, der denne gang mest af alt ligner en dybdepsykologisk, socialrealistisk novellefilm.

Stilen er blevet mere vildtvoksende, med messende gentagelser og små variationer, der fortætter de indre, angstfyldte spændinger. Helt bevidst, for Malene Ravn er en kvinde med skarpe holdninger til samfundets skødesløse behandling af volds- og incestofre, og dem bruger hun sit sproglige overskud til at promovere:

”Jeg mener, at man kan blive udsat for noget, der ikke bare kan fikses. Et menneske kan lide uoprettelig skade … Dermed har vi et kæmpe ansvar for at være ordentlige overfor hinanden. Det handler Mia også om.”

“Mia” kan ikke lånes på Biblioteket p.t.