Mennesker for begyndere af Ewa Lipska

Polsk poesi er ikke det jeg ved mest om, og sandt at sige havde jeg aldrig hørt om den polske lyriker Ewa Lipska før jeg fik digtsamlingen ”Mennesker for begyndere” mellem hænderne.

Digtsamlingen er ganske kort, 57 beskedne sider, og da digtene er ganske ukomplicerede er det en bog læseren kan tygge sig igennem på under to timer – og det er inklusiv den tid det tager læseren at tænke over om der monstro er en dybere mening med digtene. Jeg kan afsløre, at jeg ikke fandt mening eller formål med digtene, men det kan jo lige så godt sige noget om min manglende evne til at fortolke og læse indenad, end det siger noget om digtene eller forfatteren.

Digtene har tendens til at være noget dunkle og beskrive fænomener de fleste mennesker kender fra deres eget liv: tabt kærlighed, menneskets fundamentale ensomhed i verden og et liv der i perioder kan forekomme tomt og indholdsløst hvis man ikke ved hvordan man skal håndtere nye situationer eller blot situationer, hvor livet ikke arter sig som man gerne vil have det til.

Det er kort sagt tunge emner, der tages under behandling i denne digtsamling, og selvom emnerne er genkendelige for de fleste voksne mennesker bærer digtene præg af lidt for meget metaforisk udenomssnak for mit vedkommende – men jeg er også den type læser, der holder af det konkrete og at svesken lægges på disken uden at man efterfølgende skal sidde et kvarter og udrede hvad forfatteren dog har ment med et givent udtryk eller et bestemt afsnit.

Kort sagt var denne digtsamling ikke lige mig, heller ikke selvom emnerne sorterer ind under områder jeg normalt finder interessante. Helt galt går det for forfatteren i de sidste digte, der nærmest har karakter af korte stykker prosa, der i mine øjne ikke har noget med digte at gøre. Spøjst nok er de sidste digte i samlingen også de ringeste i hele bogen, så denne anmelder (der ikke er skarp udi fortolkning af digte) var tæt på at få en blødning i hjernen under forsøget på at forstå og fortolke meningen.

Set gennem mine litterære briller var digtene forglemmelige og har ikke formået at gøre indtryk eller komme ind under huden på mig. Jeg synes ganske enkelt ikke at ”Mennesker for begyndere” var en god eller interessant bog at læse, og derfor kan jeg kun belønne bogen med en enkelt stjerne.

Skulle jeg give et eksempel fra samlingen, som jeg ikke brød mig om bliver det ”Vaskemaskinen”, som findes på side 37:

”Vaskemaskinen

I kærlighed er vi pedantiske.
Datoer. Timer. Dresserede kaniner.

Ingen problemer med fældende hår.
Tre gange daglig tilstrømning af idiomer.

Fra tolv til to forfriskninger.
Avisernes rensemidler.
Frøken Adela med gardiner i depressive vinduer.

Det er på høje tid at begynde at skrive erotiske digte –
siger du –

idet du tager vaskemaskinen til ægte”

Lån bogen på Bibliotek.dk