Den amerikanske titel ‘Mischief’ rammer indholdet langt bedre end den fordanskede ‘Med kærlig hilsen’. For det er ‘Mischief’ der præger den fiktive by, og betjentene på Station 87 har travlt. Graffitimalere bliver systematisk likvideret under deres arbejde, senile ældre efterlades på offentlige pladser uden identifikationspapirer og ‘Den døve Mand’, betjentenes ukendte plageånd, sender breve med tips om forestående masseoptøjer. Oveni alt dette er der de sædvanlige narko-relaterede bandemord.
Det er gængs for McBain, at politiarbejde behandles realistisk og seriøst. Han hopper derfor frem og tilbage mellem de forskellige betjente, der er på de enkelte sager. Men nu følger handlingen ikke kun betjentene, men også figurer som planlægger kriminalitet, eller som senere hen bliver ofre for den. Det er her ‘Med kærlig hilsen’ kikser, da al den springen rundt hurtigt bliver trættende. De forskellige historier der fortælles sideløbende er ikke specielt komplekse, men læseren taber alligevel sporet når der springes rundt mellem så mange figurer. Man sidder hurtigt og venter på en forløsning som først kommer til sidst.
Med en anden opbygning havde denne 45. kriminalroman om Station 87 været meget bedre.