80
1984
87-418-7275-4
‘En nedrig bog af Rune T. Kidde’ lover omslaget om denne samling af fiktive interviewbrudstykker fra TV. Her på tegneserieform, tegnet grimmere end grimt. Det er sgu nok Kiddes grimmeste album, og nærmest på trods af grimheden det mest geniale. Sammenlignet med tidligere værker er den langt mere fokuseret, for hele albummet er de her rablende interviewbidder, hvor enten interviewofret slagtes, eller mediernes skjulte dagsorden (læs danskernes fordomme) udstilles når interviewofrene pludselig tager teten og skyder med skarpt. I starten af 80’erne var TV det mest ‘seriøse’ medie der kunne formidle sandheder til folket, og her opstiller Kidde et galleri af de mest medielidderlige: magthaverne, læserbrevsskribenter, feminister, nazister, anarkister, sportsfolk, kunstnere samt journalister der ikke har gjort deres forarbejde ordentligt. Og den almindelige danske brokrøv ikke at forglemme, for han er vel den gennemgående figur og hele grunden til at bogen er nedrig. Den selvfede selvhøjtidelighed bliver fremstillet og sablet ned med ren satire, der rangerer fra det let godmodige til det rent ondskabsfulde. Kidde er en gal mand, der konstant roder rundt på kanten af genialitet og rent vanvid.
Et eksempel fra den pæne ende: Begrebet ‘bodybuilding’ – det der med tidens løb er blevet et glemt og udskiftet med fitness, tages op i en interviewstump, hvor et kæmpe muskelbundt udspørges ret agressivt om hvorvidt det er angst der får bodybuilderen til at skjule sig bag muskler, hvortil muskelbundtet replicerer: ‘Man kunne måske med en vis ret spørge, hvem der kommer her for at fortælle om sin sport, og hvem der gemmer sig bag en mikrofon og bare stiller kritiske spørgsmål…’
Eksemplet fra den grimme ende er at bogen skulle have heddet ‘Der er nogen der har kommet sperm i min kogesprit’, men den var for styg for redaktøren.
Da Tv (eller nationen som helhed) hverken er blevet mere ærligt eller mindre nedrigt med tiden, er bogen stadig et stærkt satirisk og meget morsomt indslag, der kan læses mange gange.