Lucky Luke 1992-1994 af Morris

I “Spøgelses-diligencen” har Lo Hartog Van Banda hentet den ubestrideligt morsomme figur, Calamity Jane frem fra gemmerne. Hun fik under Goscinnys vinger sit eget fantastisk morsomme album, og hendes deltagelse, forklædt som uskyldig passager på en diligence, udnytter manuskriptet fuldt ud. Hendes optræden er ikke på højde med hendes debut, men den er frisk.

Lidt mere skidt står det til i Fauche & Leturgies “Dalton-brødrene skyder på det hele”. Ligesom i “Spøgelses-diligencen” benytter Morris en klip og klistre funktion i et billedmanipuleringsprogram, så han ikke skal de tegne samme figurer igen og igen. Når manuskriptet er fremragende bemærkes det nærmest ikke, men i en historie med flere stillestående passager skinner det voldsomt igennem. Der er flere sider hvor handlingen ikke flytter sig, men figurerne bare styrter forvirret rundt og leder efter Daltons. Eneste lyspunkt er bedemanden, der i mangel på kunder har slået sig op som præst og skal forestå en vielse. Musikken er en sørgemarch, buketterne er sorte og prydes af mindeord som “elsket og savnet”. Ellers er der ikke meget at komme efter.

Manus til “Broen over Mississippi” står Fauche & Leturgie også for, og her har de strammet op. Det er deres sidste Lucky Luke eventyr, og de slutter af med maner. Morris har nedtonet brugen af sit softwareprogram, og historien om borgmesteren i den todelte by der ikke ønsker en bro over Mississippi – da han står for en yderst lukrativ gesjæft som både færge- og hotelejer, er tæt på at være skudsikker. Der er lidt tendenser til få og korte intermezzoer der ikke gør noget for plottet, men ellers er der fyldt godt med grin ind i en flot og sammenhængende fortælling.

Fauche & Leturgie slutter godmodigt af, da broen skal indvies og senatoren må læse af bibelen for at holde på tilhørerne:

“En whiskey, Hr. Senator?”

“Ja tak. Man bliver tørstig af at læse bibelen…”

Lån tegneserien på biblioteket