Logbog fra et livsforlis af Erik Valeur

Lad det være sagt med det samme – Erik Valeur skriver fremragende. Næsten for fremragende.

“Logbog fra et livsforlis” er en underlig historie om statsministeren og hans bror, der er justitsminister. Det er en historie om deres mor, Enkefruen, om et testamente der bliver væk, om barndommen i Søborg og ikke mindst de børn der var en del af den. Et eller andet sted, er det vel også en krimi, forklædt som noget andet – uden at jeg helt kan definere hvad.

Viggo, et af børnene fra Søborg, bor i et fyrtårn. Viggo er lidt af en særling. Malin flytter ind i et faldefærdigt skur ved siden af fyrtårnet. Hun er udsendt på en underlig mission af Enkefruen, der siden bliver myrdet.

Alt i alt en meget mærkelig historie, der overordnet set, fungerer udmærket.

Desværre bruger Erik Valeur alt for mange ord. Han bruger ufatteligt mange ord. Hele bogen er en lang revselse af det samfund vi har fået skruet sammen, hvor alt tilsyneladende er noget skidt. Der kommer dog ingen forslag til hvordan det kunne blive anderledes, og det bliver derfor lidt trivielt og får karakter af ligegyldigt brokkeri. Og når forfatteren tager fat i et emne, kan han slet ikke stoppe igen. Ordene flyder i en lind strøm, og til tider ud af så mange tangenter, at man som læser fuldstændig mister orienteringen. Jeg oplevede alt for mange gange, at have læst flere sider, uden at have læst dem alligevel. De mange ord sendte tankerne på afveje mens jeg læste, og kunne slet ikke holde mig fanget.

I relation til bogens plot, sendes rå mængder af halve oplysninger og “cliff-hangers” ud, og efter kort tid har man ikke længere overblik over hvad der sker, eller hvad bogen egentlig handler om. Man må bare hænge på, og håbe på at der til sidst vil blive bundet en sløjfe på de mange løse ender.

På min bogreol står Valeurs første roman, “Det syvende barn”, ulæst. Måske skulle jeg have læst den først, for jeg har en fornemmelse af, at den kunne have tilføjet noget af den dybde til “Logbog fra et livsforlis”, som den ellers mangler. Jeg har en idé om, at de to bøger hænger sammen. Men om jeg nogensinde får læst “Det syvende barn”, kan jeg være i tvivl om – oplevelsen med “Logbog fra et livsforlis” taget i betragtning.

Når alt dette er sagt, bliver jeg også nødt til at sige, at “Logbog fra et livsforlis” er blændende godt skrevet. Desværre er den til en vis grad også skrevet i sænk.

Lån bogen på Bibliotek.dk