0 kommentarer

Løgnens spiral af Dan Josefsson

af d. 14. september 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

606

Udgivet

2015

ISBN

ISBN 978-87-93-16663-9

Originaltitel

Mannen som slutade ljuga – Berättelsen om Sture Bergwall och kvinnan som skapade Thomas Quick

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

“Løgnens spiral – sagen om den uskyldige morder og kvinden der skabte et monster” er skræmmende læsning. Man sidder med en følelse af, at hele ens retsfølelse falder på gulvet, og det ikke er muligt i et civiliseret samfund at føre så mange mennesker bag lyset.
Bogen fortæller om Sture Bergwall – kendt under navnet Thomas Quick – der under sin indlæggelse på den retspsykiatriske klinik Säters bliver behandlet med psykoterapi, det der er blevet kendt som ”Sätermodellen”, en gestaltterapiform hvor man gen gestalter fortrængte oplevelser. Denne gendannelse af oplevelser bliver i Quick sagen til gendannelse af oplevelser der slet ikke har fundet sted, og tilståelser af ikke færre end 39 mord hvoraf de 8 førte til domfældelse. Det hele styret af psykoanalytikeren Margit Norell, som i baggrunden trak i alle tråde.
Som i kejseren ny klæder, så politiet og Säpo (efterretningstjenesten) kun det som eksperterne ønskede de skulle se, og al fornuft blev tilsidesat. Bevismaterialet var udelukkende ekspert udtalelser og først da journalisten Hannes Råstam i 2008 begyndte at grave i sagen rullede lavinen, og alt faldt fra hinanden.
Bogen er meget interessant, men også noget tung læsning, da der er en del faglig beskrivelse omkring terapiformer og de holdninger samfundet og eksperterne har til disse. Der er dog bagerst i bogen foruden noter en ret omfattende kilde og litteratur henvisning. Der er også et lille afsnit af foto som illustration til beretningen.
Dan Josefsson er uddannet på journalist fra Stockholms universitet og har skrevet en del bøger og lavet flere dokumentarfilm for Sveriges Television, blandt andet ”Kvinden bag Thomas Quick”(2013) som i 2014 indbragte ham TV prisen ”Crystal”. Filmen er lavet over bogen ”Løgnens Spiral – sagen om den uskyldige morder og kvinden der skabte et monster”. Bogen har fået dels ”Årets journalistpris” 2014 samt ”Natur & Kulturs store fagbogspris”.
Hvis man efter at have læst bogen skulle få lyst til at se dokumentarfilmen findes den på YouTube på dette link.

Lån bogen på bibliotek.dk

 

Bedømmelse
Karakter