Legenden om Denmark af Alex Frank Larsen

Når man glædes over smukke gamle palæer og herresæder i det danske land, er det nok de færreste, der tænker over, at nogle af de penge, som pragtbyggerierne er udført for, kan stamme fra den danske slavehandel.

Journalisten Alex Frank Larsen har skrevet bogen “Legenden om Denmark” – den danske slave, der ændrede USA’s historie og han undrer sig over, at der ikke nogen steder i det offentlige rum i Danmark er nogen mindeplader eller statuer til minde om Danmarks rolle i slavehandlen. Velsagtens fordi det ikke er en periode, vi er stolte af – og det er heller ikke en periode, der gøres særligt meget ud af i vores kulturelle bevidsthed. Vi hænger ikke vores beskidte vasketøj til tørre.

Bogen er et historisk vidnesbyrd om en 14 årig sort dreng (“neger” ville man have sagt tidligere uden at have været politisk ukorrekt). Drengen kommer med et amerikansk slaveskib og bliver solgt til plantagearbejde. Imidlertid finder drengens ejer ham modvillig og ubrugelig til dette arbejde og leverer ham tilbage til kaptajnen Joseph Vesey, der fatter sympati for den smukke dreng og bruger ham som kahytsdreng.

Kaptajnen og drengene falder godt i hak, og drengen får navnet Denmark Vesley.

I de kommende år arbejder Denmark hårdt og trofast for sin herre og lægger lidt penge til side med en drøm om en dag at kunne købe sig fri. Heldet tilsmiler Denmark, og på en lotteriseddel vinder han så mange penge, at han kan købe sin frihed for 600 dollars.

Han nedsætter sig som tømrer, får nogle børn med et par slavekvinder og involverer sig i det kristne samfund, som en god fri samfundsborger.

Intet tyder på, at han var involveret i de sortes kamp for frihed. Alligevel blev han sammen med en række andre sorte hængt – dømt for at have opfordret til slaveoprør.

Forfatteren mener, at myndighederne havde brug for en syndebuk, og Denmark Vesley var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Efterfølgende er han blevet et symbol på de sortes frihedskamp.

Bogen er læsning i den tungere ende – og kræver at man holder tungen lige i munden. Der er hundredevis af kildehenvisninger, og den må betegnes som faglitteratur. Jeg havde håbet på en mere skønlitterær vinkel på sagen – en mere populær levnedsbeskrivelse af Denmarks liv i stedet for en dokumentar over Denmark Vesleys liv. Men det skyldes udelukkende at jeg ikke havde sat mig ordenligt ind i, hvad det var for en bog, jeg gik i gang med. Ikke desto mindre har bogen beriget mig, og kalder til eftetanke. Jeg sidder med en grim smag i munden over Danmarks merietter i slavehandlens tid og med en ubærlig tristhed over slavernes skæbne.

Lån bogen på bibliotek.dk