0 kommentarer

Kvinderne på stranden af Tove Alsterdal

af d. 26. oktober 2018
Info
 
Sideantal

332

Udgivet

2017

ISBN

978-87-7146-742-0

Originaltitel

Kvinnorna på Stranden
oversat af Birgitte Jannerup

Udgave

4. udgave

 

Patrick Cornwall er freelancejournalist, gift med Ally, parret bor i New York, og Ally har lige fundet ud af at hun er gravid.Patrick ved det ikke endnu, han er taget til Paris, hvor han er ved at skrive en historie om slaveri, menneskehandel og kyniske bagmænd. Han ringer en aften til Ally, men afbryder samtalen da han får et andet opkald – herefter hører hun ikke fra ham – men hun modtager en pakke med en notesbog og en CD med billeder, som Patrick beder hende om at opbevare på sit arbejde.

Urolig for, om der er sket ham noget, følger Ally i hans spor til Paris, hvor hun opsøger de samme steder og mennesker som Patrick har opsøgt. Mange gange udsætter hun sig selv for fare, for hun må bare finde Patrick.

På et spansk feriested finder en ung kvindelig turist liget af en sort mand, som ligger i vandet. På den samme strand går en anden ung kvinde i land, hun er den eneste overlevende fra en lille gummibåd fyldt med illegale indvandrere,

Det er et spændende emne bogen tager op, og samtidig tiltaler det mig, at den ikke ender så rosenrødt, som der lægges op til. Jeg skal naturligvis ikke røbe hvad der sker, men ofte er hovedpersoner i krimier ‘superhelte’ som kan klare alting – sådan er det ikke her.

Jeg har tidligere med begejstring læst ‘Lad mig tage din hånd’ af samme forfatter, denne er ikke helt på samme niveau, men i betragtning af, at det er forfatterens debutroman synes jeg, hun har skrevet en glimrende spændingsroman.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter