Kvinderne længe leve! af Reiser

Et meget fransk og anderledes tegneseriealbum om kvindens ‘fortræffeligheder’, med mange små episoder, der alle er usædvanlig ubehjælpeligt tegnet.

Måske er jeg ikke frankofil nok, for flere pointer virker fuldstændig fraværende – eller leder jeg efter hæftige punchlines, hvor der ingen er? Et par steder er der de oplagte grin, men hurtigt tilvænnes man, og forventer ikke længere en ‘det sagde hun også i går’ slutning. Manglen på platte pointer bliver hurtigt en styrke, der løfter albummet op af trivialiteternes sump.

Er det nu en fornærmelse eller en venlig tanke når albummet er dedikeret til en kvinde? Når nu netop kvinden behandles så skamløst, og som figur opfører sig tilsvarende. Det kvindelige køn udstilles, både kvinden og ‘kønnet’, og kønt er det langt fra. Som oplæg til en saglig kønsdebat er albummet direkte uanvendeligt, for Reiser kører ud af nogen tangenter som de fleste af os aldrig ville drømme om at drømme om. At der ikke er udstedt en feministisk-fatwa imod ham kan kun skyldes rent held.

Det er ikke en tegneserie som børn vil få meget ud af at læse. Dertil er den også for grimt tegnet. Men de grimme tegninger understreger blot historiernes anarkisme. De er fanme bramfri!

Den mest provokorende udmelding er nok tegningen af en ged der på politistationen vil anmelde en voldtægt. Tre lømler har forgrebet sig på forurettede, men betjenten melder pas: ‘De lagde sikkert selv op til det’. Og muligivis er netop den tegning én af de mere nuttede.

Titlen til trods, virker det ikke som om Reiser mener at kvinderne bør leve længe. Hans ærinde virker mere som en stor beskidt fallos af en fuckfinger, der strittes op i ansigtet på verdens samlede feminister. Måske var det tiltrængt i 1980 – måske er det tiltrængt nu.

Lån bogen på Bibliotek.dk