158
2015
978-87-02-17083-2
Frida. Hovedperson. Pensionist. Samler puslespil hos Kirkens Korshær. Bor alene i en lejlighed.
Frida er ikke helt som andre, for hun er stærkt ordblind og hun kæmper med til tider at forstå selv talesproget. Ord kan jo forstås på mange måder. Men hun er ikke dum. Det må man endelig ikke tro.
Søren er hendes kollega, han er ret sjofel og slet ikke hendes type. Men han er vist også lidt lun på Frida.
Henry er ret fordrukken og selv om Frida finder ham interessant er der også noget der virker mærkeligt. Hun ved heller ikke at når hun falder i søvn på hans sofa så onanere han ved siden af hende.
Søren kommer ud for en ulykke på sin scooter. Han påstår ulykken skete fordi han blev bange da han så en ufo. Det tror Frida ikke rigtig på, men der sker en stor forandring med Søren efterfølgende og han ender med at blive både alvorlig, tiltalende og tillidsvækkende.
Henry bliver mere og mere underlig og Søren advarer Frida mod Henry, men Frida tror det er fordi Søren er jaloux.
Frida ender dog med at gifte sig med Søren og de tager på bryllupsrejse til Sørens hjemby Plön i Tyskland.
Henry følger med…
Bogen er letlæselig og hurtigt løbet igennem. Man er godt underholdt for selv om der ikke sker det store så vil man gerne vide hvad det ender med.
Det er en bog der nok primært skal læses som om man ikke altid skal tro livet er så kedeligt som det umiddelbart kan give sig ud for. Men det er også en bog der vil fortælle at kærlighed kan opstå de mest spøjse steder.
Den reelle kærlighed er i bogen måske faktisk stærkere for ham der ikke ender op med den eneste ene. Men den viser også at kærlighed kan være fornuftig og deraf blive stærk.
Jeg gir den 4 stjerner for jeg har ikke som sådan noget dårligt at sige om den, men den mangler det sidste touch af spænding hvis jeg skal op og give den sidste stjerne med. Det er som om bogens forfatter har mere på hjerte, men at han ikke får det ud igennem denne bog…