Krøniker fra Mars af Ray Bradbury

Ray Bradbury er utvivlsomt mest kendt for sit dystopiske hovedværk, Fahrenheit 451 (1953), men allerede i 1950 udkom romanen Krøniker fra Mars. Det er egentlig en række af noveller skrevet i 40’erne, som Bradbury forsøgte at få udgivet, men en forlægger fik ham til at redigere bogen, så den fremstod som en rimelig sammenhængende roman i stedet. Det lykkedes rigtig fint, og bogen anses også som en klassiker i science fiction litteraturen i dag.

Man skal lige komme sig over det skær af old school sf som historierne bærer præg af, de er som sagt skrevet for over 70 år siden. Første historie foregår i januar 1999 og sidste i oktober 2026. Mars er allerede befolket af et folkeslag, som minder meget om mennesker, der er ilt så man kan færdes overalt, og man kan faktisk stå på Mars og se at Jorden er grøn og frodig. De første historier handler om forskellige raketafsendelser fra Jorden og deres møde med marsboerne. Det er et både morsomt og tragisk møde mellem de to kulturer, hvor flere ekspeditionerne ender fatalt for menneskene, f.eks. bliver første ekspedition skudt af en jaloux ægtemand, andre bliver misforstået og betragtet som sindssyge. Men marsboerne er også ret avancerede, og er i besiddelse af nogle overnaturlige kræfter, som staklerne i Den tredje ekspedition erfarer på den hårde måde.

Men der går ikke lang tid før menneskene har overtaget og udryddet marsboerne, og en egentlig kolonisation sættes i gang, og alt i alt ser det bare ud til at USA er flyttet til Mars med deres kultur og kyniske adfærd.

Flere af historierne er rørende, nogle er morsomme og andre igen tankevækkende. En af de morsomme (hvor man bare sidder og gnider hænderne i ren fryd) er Op gennem luften. Her har de sorte i sydens USA i al hemmelighed bygget raketter, og forlader nu de hvide undertrykkere.

En anden helt uforglemmelig historie er Huset Usher II. En overlegen hyldest til mange af Poes værker, flettet ind i en sjov historie om robotter. Marsvæsenet er et rørende bekendtskab med et aldrende ægtepar, der har mistet deres søn på Jorden, og prøver at finde trøst på Mars. En dag dukker sønnen dog pludselig op, desværre viser det sig, at han ikke kun er deres søn.

Budskabet står ret tydeligt når man har læst sidste historie. Mennesket bliver åbenbart aldrig klogere og har en grundlæggende trang til at ødelægge alt på deres vej i grådighedens navn. Selv når der kun er to mennesker tilbage, så er de så afskyvækkende, at de må flygte fra hinanden, som i den ustyrlig morsomme De tavse byer.

Nok er Krøniker fra Mars old school science fiction, men det er dybt underholdende, tankevækkende og forfærdeligt velskrevet. Historierne er fint spundet sammen, der dukker kendte ansigter op fra tidligere historier, og det hele giver sammenhæng og mening. Ret sejt gået her 70 år senere!

Hasselbalchs billigbøger kunne dog godt have brugt et par kroner på en bedre forside, der ikke matcher det spændende indhold!

Lån bogen på Bibliotek.dk