318
1997
87-7901-031-8
Jeg husker svagt Jan Stage som en af de udenrigskorresponter DR og TV2 brugte i 90’erne. Han skrev også for diverse aviser og en del af hans artikler fra verdens fronter er samlet her.
Der må skulle et sindssygt mod til at tage ud i Congos krigsramte ingenmandsland, eller til fronten i Bosnien på Sniper Street, en gade der fuldt fortjente sit navn. Stage ser flere gange uskyldige blive nedlagt at snigskytter. En er bare ude for at vande blomster.
Stage beskriver både folk, kultur og situation, altid så fysisk tæt på begivenhederne som muligt. I Israel søger han ned i en gade hvor stenkastende palæstinensere og maskingeværbevæbnede israelske mesterskytter bekæmper hinanden. Hvorfor, spørger Stage og forsøger at forstå det had der er grund til al ballade og direkte årsag til en konstant forværret situation
Livsfare er en naturlig konsekvens af erhvervet. I Libanon vender han tilbage til sit hotel og får tildelt et nyt værelse, da det første i hans fravær er blevet ramt af en mortérgranat.
De mange snapskud er fortalt med dyb indlevelse og indignation. Som stålsat kommunist løber Stages idealer mod en hård mur ved mødet med Castros Cuba. Castro benævnes konsekvent han, i et fordømmende kursiv. Ham har han edderbrodereme ikke mange gram respekt for. Faktisk skriver han direkte at for Castro har selv en afmagret cubansk ged ikke har nogen respekt, og beskriver derefter hvordan Castro finansiere narkotrafik for at skaffe penge til sin egen kasse, mens hans landsmænd led i fattigdom. Og de vidste udmærket hvad deres ‘leder’ havde gang i. Rapporten fra Cuba er den længste, og den er et langt ulvehyl.
Der brændte en stærk ild i afdøde Stages rammende tekster.