Kraftidiot af Tommy Jaud

Der er nogle karakter i fortællinger som er usympatiske, til tider så usympatiske at de går hen og irriterer mig som læser, fordi jeg nu engang trives bedst med at kunne sætte mig i vedkommende sko, mens jeg læser. Kraftidioten Simon Peters er en af dem. Han er single. Næsten 30. Han har ikke mange venner, og det kan man faktisk godt forstå, når man læser hvordan han er som person – for egocentrisk dækker ikke. Han er ondskabsfuld, kolerisk og lidt af en dranker og ude af stand til at have empati eller social forståelse. Vi følger Simon op til hans 30års fødselsdag og er blandt andet med ham, mens han er en lort overfor sine venner, har en forelskelse i Starbuck-pigen og går i krise igen og igen. I starten sympatiserede jeg med ham – men efter 10 sider var det overstået og jeg læste resten med en glad tanke om, at de fleste mænd ikke er som Simon.

Jeg ville gerne kunne sige, at jeg endte med at være glad for at læse bogen, men så ville jeg lyve – Tommy Jaud kan skrive, men jeg har ikke megen lyst til at læse andre bøger af ham af frygt for at støde ind i endnu en Simon-type.

En af de virkeligt slemme ting ved denne bog er, at den er skrevet til at finde sted i Tyskland, men jeg gætter på at oversætteren bare har omplaceret Simon til Danmark og kastet et par danske stednavne og barer ind i teksten. Det fungerer bare ikke hvis du tilfældigvis bor i København – for så ved du godt at Starbucks for eks ikke ligger i Valby – noget der er en detalje men eftersom Simon-karakteren slår stort op, at det netop er Starbucks og at den er placeret i Valby (Der ligger en i lufthavnen, men ikke andre steder), så falder det så meget igennem – det virker kunstigt på mig. Der var mange andre små “huh?”-øjeblikke også og det gør, at jeg ikke gider give bogen mere end 1½ stjerne og en plads i min skraldespand.

Og at der findes så mange lovprisninger af den her bog online forstår jeg overhovedet ikke.

Lån bogen på bibliotek.dk