Kom af Janne Teller

Petra Vinter har fået stjålet sin historie af en anden forfatter, der nu er ved at få den udgivet. Men det ønsker Petra Vinter ikke. For forfatteren har digtet videre på historien om hvad der skete for FN’s udsendte valgobservatør og hvad nu, hvis alle efterfølgende tror, at det der står i bogen er sandheden?
Hvem har ansvaret? Er det den forfatter, der har taget hendes historie og gjort den lidt anderledes? Er det redaktøren, der skulle nægte at udgive bogen? Eller er det Petra Vinter selv, der skulle have holdt alle kort helt ind til kroppen og ikke selv udgivet brøkdele af oplevelsen som essays? Er det læseren, der har pligt til at videreforske i hændelserne og ikke blot tage en skønlitterær roman med et kraftigt islæt af virkelighed for gode varer?
Petra har været på besøg for forfatteren og redaktøren for at få bremset udgivelsen af romanen. Efterfølgende sidder redaktøren og overvejer, hvad han skal gøre. For hvad er kunst, og hvad er dets funktion?

“Hvis kunstneren skal opføre sig klogt eller etisk korrekt i forhold til den ydre virkelighed, går det ud over dybden i hans kunst. Han kan ikke nå ind til kernen i den væren, hans kunst skal videregive til os andre. Han bliver stående udenfor, og dermed kommer der intet perspektiv. Han viser os kun hvad vi allerede selv ser.”

Petra Vinter selv har en fascinerende lille kalkule, som fortæller hvor meget lettere folk tager på deres ansvar, når vi fordeler netop ansvaret ud på flere hoveder. For når alt kommer til alt har vi så ikke alle selv ansvaret?
Ingen går hus forbi. Den forfatter, der tager en alvorlig oplevelse og gør den til et letfordøjeligt stykke skønlitteratur. Den redaktør, der ukritisk udgiver værdiløs litteratur hvis blot det lader til at have en salgsværdi. Læseren og seeren, der hellere vil have en bearbejdet og nemt tilgængeligt billede af verden serveret, snarere end at skulle involvere sig ordentligt i problematikkerne.

I starten af romanen irriterede det mig enormt, at redaktørens tale med overvejelserne om kunstens natur og ansvar hele tiden blev flettet ind i historien. Men hvor var pointen, hvis Janne Teller selv havde serveret et super let fordøjeligt stykke litteratur med en behagelig kronologi og ingen antydningens kunst? Ville jeg i så fald have taget historien ligeså alvorligt og været ligeså bombarderet med tanker? Næppe. Læseoplevelsen var fantastisk, tankerne spændende og igangsættende. Emnet bliver man vel aldrig færdig med at spekulere over. Janne Teller: Jeg er solgt igen. Tak for interessante tanker.

Lån bogen på bibliotek.dk