Kolde hænder af Jan Mehlum

I den norske provins ligger Tønsberg. Her praktiserer advokat Peter Foyn, med Sankt Bernard hund, vred ekskone, og en forsmag for god cognac. Foyn opsøges af teenageknægten Elvis, der kort tid efter falder ned foran et kørende tog. Død. Foyn starter sin egen efterforskning hjulpet på vej af en ven ved etaten, og vikles hurtigt ind i et miljø af narkoinficerede nazispirer og jugoslavisk mafia.

Kolde hænder opsummerer ret godt den følelse man som læser sidder med, for historiens tema er pædofili. Heldigvis byder fortællingen også på en god portion sort humor, så det hele glider ned uden at man sidder tilbage med galden oppe i halsen.

Stilen læner sig tæt op af Walter Mosleys ”Djævel i blåt”. En sort-humoristisk antihelt der ikke har nogen fine fornemmelser og en historie der er temmelig brutal, hvor den egentlige politi-opklaring mere foregår som hovedpersonens personlige korstog. Selvtægt er veltægt synes Peter Foyns motto at være. Forventer du metodisk opklaringsarbejde er det ikke her du skal lede.

Kolde hænder har i Norge modtaget en pris. Jeg vil nok ikke kalde bogen et mesterværk, men den er spændende nok, og holder fra start til slut. Den svinger sig ind imellem lige højt nok op, der er lovligt mange drab og ditto drabsmænd i provinsbyen Tønsberg til at det er troværdigt. Men slår du en streg over det er du ret godt underholdt.

Lån bogen på Bibliotek.dk