Kirstens hævn. Hestepigeroman af Bjørn Rasmussen

En hovedperson som er 14 år gammel og som lever et liv med sin familie, sin mor og stedfar, sine venner, kærester og ikke mindst heste. Hun vil gerne slå sin stedfar ihjel og hun prøver alle mulige ting for at få det til at lykkes. Præcist hvad det er stedfaderen har gjort vides ikke helt, men hun omtaler ham på en måde så andre også bliver bange for ham. Og så er der dagbogen. Hun skriver eller tegner i sin dagbog, både om veninderne, om stedfaderen og hans ondskab, om det hun føler er vigtigt.

Der er noget som ikke hænger sammen når man læser bogen. For det er som om det er en voksen der omtaler sig selv som barn, eller ser tilbage på da hun var teenager. Men det er ikke rigtig sammenhængende og man bliver som læser faktisk i tvivl om hvad det er man skal få ud af det hun prøver at formidle. Det skinner ret tydeligt igennem at det her er en mandlig forfatter og rent personligt må jeg sige at selv den mest forstyrrede og ustabile teenagepige omtaler ikke sig selv og sine eller andres kønsdele, seksuelle akter med mere, på den måde som det gøres i historien her. Selv en ung teenager der er kommet i kontakt med et uheldigt miljø med stoffer og en ungdom hvor hun er blevet voksen for tidligt ville beskrive sig selv og situationerne i hendes liv anderledes. Det bliver for eksplicit et sprog og hovedpersonen er ikke i et miljø hvor det giver mening at hun skulle være så seksuelt aktiv med mere, som der gives udtryk for.

Hvis det skal være en ungdomsbog så er jeg lidt i tvivl om hvilke unge der ville få glæde af at læse den. For sproget er ikke engang for en voksen særlig enkelt at komme igennem. Og handlingen skal måske nok afspejle en teenager der har det svært med sandheden og som har det svært psykisk eller ?, men det gør at man som læser sidder og undre sig mere end man får medlidenhed eller bliver nysgerrig. Hvis det skal være en bog der henvender sig til voksne så er jeg også der i tvivl om publikummet.

Af en hestepigeroman at være, så er den ude på et overdrev og det mest realistiske er nok egentlig de få ting der er om heste og stævner. Om forfatteren tanke er at det skal være et overdrevet teenage liv på randen af psykisk ustabilitet vil jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg vil som læser sige at det ikke er en bog jeg ville ane hvem jeg skulle anbefale den til.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk