334
2007
978-87-11-22852-4
Imperial spy
Den unge Femke er en mester i forklædning. Som kejserens spion lever hun et liv i skyggen og udfører sit job med livet som indsats. Da hun til en ceremoni deltager i skikkelse af en ung adelsfrue, falder den pigeglade Lord Danar pladask for hende. Femke er dog ikke sådan at charmere, da hendes arbejde betyder alt for hende, men Danar kæmper for, hvad han vil have, skønt han ikke aner, hvilken kvinde han har kastet sin kærlighed på.
Den toptrænede lejemorder Shalidar pønser på hævn over Femke, da hun tidligere er kommet i vejen for hans planer. Det passer derfor fint, da Femke bliver sendt til nabolandet som ambassadør, for at genetablere et fredeligt forhold mellem de to lande. Missionen slår imidlertid fejl, da Femke kort tid efter hun er ankommet bliver uskyldigt anklaget for mord, og situationen bliver kun værre af at Shalidar har luret, hvor hun opholder sig.
Bogen minder ikke om noget, jeg tidligere har læst. Handlingen er proppet med action, spænding, gys og masser af uforudsete hændelser. Jeg var utrolig godt underholdt. Pragtfuldt med en mere uigennemskuelig hovedperson, som man må betegne Femke som. Hun er barsk, følelseskold og mystisk på én og samme tid. Yderst anbefalelsesværdig bog.