Karensminde af Iben Mondrup

Iben Mondrup har i romanen “Karensminde” afsluttet fortællingen om Karen og Jens og deres børn, en fortælling som startede på Grønland i romanen ”Godhavn”. De tre børn Hilde, Knut og Bjørk har nu i deres voksenliv fået hver deres dagligdag på godt og ondt i Danmark. Alle er dog mærket af tiden på Grønland.

Karen og Jens har – efter at have fået børnebørn – valgt at flytte til Danmark og har fundet deres drømmehus på Møn, hvor de har planer om at omdanne gården ”Karensminde” til et ”bed & breakfast-sted”. De slider begge på hver deres måde med alle ændringerne, Karen køber ind i genbrug, og Jens klarer bygningerne, mens han dog ikke befinder sig optimalt på stedet. Han er ikke klar over, hvad han savner, men Karen kan mærke, at han ikke længere er den gamle Jens. Han har kun lyst til at snakke om gamle dage og kan ikke klare nutidens udfordringer. Bogen både starter og slutter med Jens. I starten falder han ned af stigen, da han skal fjerne stærekasserne, og bogen slutter med at fortælle, at Jens mens han står på stigen bliver lam i den ene side og derfor falder ned.

Bogens tema er – som jeg ser det – et familiedrama, på sin vis et opgør med det positive familieliv som ikke altid er så positivt. Alle tre ”børn” har et splittet følelsesliv. Hilde er den udadtil stærke, som altid har kunnet klare sig selv, og som altid har været faderens foretrukne; hun vælger familien fra, da den kommer til Danmark, da hun føler sig omklamret, men til slut må hun dog vende tilbage til trygheden i familiens skød. Knut har fået en dejlig kone, som han holder meget af, og to dejlige børn. Han er også noget tynget af fortiden, som han dog formår at lægge bag sig, hvis blot han kan blive fri for at besøge forældrene. Dog bliver han den person som bedst formår at samle alle, når det brænder på, ikke mindst hjulpet af sin kone Hanne, som har haft en noget enklere og mindre kompliceret barndom og er meget forstående. Lillesøsteren Bjørk er også i ubalance, kan ikke finde ud af parforholdet med Jeppe og opholder sig hele sommeren hos forældrene for at hjælpe, en hjælp som dog ikke altid opfattes som en hjælp. Da ulykken sker, får hun job i nærheden, med den hensigt at hjælpe sin mor mest muligt, hvilket ikke altid lykkes til fulde.

Bogen er ikke den mest opmuntrende læsning, men den giver et billede af livet, som det også kan forme sig som nævnt – på godt og ondt.

Lån bogen på biblioteket