0 kommentarer

Kærlighedens blå safir af Shobha Nihalani

af d. 18. september 2009
Info
 
Sideantal

266

Udgivet

2008

ISBN

978-87-91392-12-2

Originaltitel

Karmic Blues

 

Shobha er født i Goa i Indien, hun er journalist og forfatter og skriver feature-journalistik til Hong Kongs førende magasiner, hun er i bestyrelsen for Women in Publiching Society og aktiv i Hong Kong Writers Circle, hun skriver noveller og er nu debuteret med ”Kærlighedens blå safir”.
En meget smuk og følelsesladet roman, der følger den unge indiske kvinde Neelam i hendes forsøg på at finde kærligheden og sit sande jeg.
Vi følger Neelam fra forberedelserne til et arrangeret ægteskab, og videre ind i ægtestanden med den mand hun ikke elsker. Hun kæmper med sine følelser og forsøger at være den gode hustru som alle forventer af hende, men følelserne og drømmene om at finde den mand hun føler sig viet til vinder.
Fra Mumbai går Neelams rejse nordpå til Gujarat og Rajasthan til Yamuna floden, hvor hun møder sin skæbne. På hendes rejse bliver hun hjulpet af en forældreløs gadedreng og sluttelig af en journalist fra Delhi.
Bogen er dels en beskrivelse af Indisk kultur og kvindes plads i det samfund, men det er i lige så høj grad en spirituel rejse i gamle traditioner og religion og kærligheden til Krishna.
Jeg synes det var en meget smuk bog, men hvis ikke man er fascineres af religionshistorie kan jeg godt forestille mig, at der er nogle som står af under vejs.

Bogen er dedikeret til: Evigt minde om en kvinde hvis kærlighed var uselvisk.
Shanta R. Nagrandi 1928-1980.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter