Journalist af Lasse Jensen

En overskrift på en avisartikel – eller en »rubrik«, som det kaldes i fagsproget – skal være dækkende, fængende og også meget gerne overraskende.

Det er noget af det første, journaliststuderende får indprentet.

Den erfarne mediemand, reporter og chef Lasse Jensen har valgt en ordinær og kedelig titel på sin fine erindringsbog. Journalist hedder bogen, og valget kan skyldes fantasiløshed, men også en bevidst modreaktion på de uskrevne spilleregler, som vi mere ubevidste end bevidste indordner os under i dag: Hellere oversælge sine budskaber eller journalistiske produkter end undersælge dem alene for at få den åbenbart altid travle og forvirrede bruger til at bruge tid på dem.

Men ærlig er titlen – og dækkende – selv om de første fire ord i undertitlen er mere dækkende: »Fortællinger om mig selv«. Godt nok følger yderligere tre ord i undertitlen – »medier og mennesker« – men selv om forlaget Gyldendal ifølge Lasse Jensen skulle have inviteret ham på kaffe og præsenteret ideen om, at han »skulle skrive en erindringsbog, der også skulle være en beskrivelse af mediernes omtumlede historie gennem de sidste mere end 50 år«, så er det primært en bog om Lasse Jensen selv, men også de mennesker, der krydsede hans vej (mange af dem gentagne gange) i det professionelle liv. Og det er spændende læsning i sig selv. Man lægger i hvert fald ikke mærke til, at man lige pludselig er 10-20-30, ja 100 sider fremme i den tykke bog. Lasse Jensen er en blændende fortæller.

Der har været fuld knald på i Lasse Jensens hektiske medieliv med arbejde, arbejde, arbejde. Alt det andet kom i anden og tredje række: Familieliv, sund livsstil og så videre. Journalism first – og det med 40 smøger om dagen, lav kostbevidsthed, for lidt motion og et familieliv, der måtte vige. Det virker ikke til, at der bliver fejet noget ind under gulvtæppet. Spørgsmålet er som altid i biografier, om der ruttes med sandheden.

Der er rigtig meget i denne erindringsbog, der tjener forfatteren til ære. Han taler pænt om andre mennesker og undgår at falde i den fælde, hvor han hænger mennesker ud. Vi møder alle sammen dumme svin på vores vej, og det er som regel de andre. Og dér, hvor der måske er noget om snakken, forklarer Lasse Jensen ikke, men lader de pågældende personer selv fortælle.

Vi får meget sigende skildringer af de interne magtkampe i Danmarks Radio med en masse høvdinger, journalister med tårnhøje egoer og kampen mod politikere, der nok talte om armslængdeprincipper, men praktiserede et princip efter længde på en fingernegl.

Lasse Jensen bruger sin tidligere centrale placering til at tegne et fint billede af den danske medieverden indefra – især af Danmarks Radios omstilling fra monopol til konkurrence og via sine godt 13 år som vært i det mediekritiske P1-magasin »Mennesker og medier«. En del vil dog være kendt stof for mange læsere.

Han sparer ikke på ordene, og det behøves heller ikke, for han har noget på hjerte. Dog virker det lidt patetisk flere gange at citere sig selv fra tidligere tekster. Det kunne være gjort smartere.

Journalist er fyldt med anekdoter, stemningsbeskrivelser, iagttagelser, personlige oplevelser, mediekritik og historiske forløb og absolut læseværdig for alle med interesse i medier.

Lån bogen på biblioteket