Jomfrudronningen af Susan Kay
Der findes ikke mange mennesker, der ikke har hørt om Dronning Elizabeth I af England. Men én ting er at have hørte om denne fantastiske, historiske person. Det er en helt anden sag at kende til hendes liv, der har været fuldt af opture, nedture, prøvelser og sejre. Hendes liv er et af de mest tumulte og højtflyvende en kvinde nogensinde har levet. Og så endda i en tid, hvor kvinder var lavere end det laveste.
Da Elizabeth var 3 år gammel, havde hun levet hele sit liv stort set uden forældre. Hendes mor, Anne Boleyn, havde lovet hendes far, Henrik d. 8, en søn, men i stedet fik de Elizabeth. Og Henrik glemte det aldrig. Det år Elizabeth fyldte tre år, fik Henrik Anne halshugget. Men først fik han Anne til at begå det største forræderi mod sit eneste barn. Han fik Anne til at gøre Elizabeth illegitim. Efter dette havde Elizabeth to ting, hun ville komme til at kæmpe med hele vejen gennem livet; sit køn og sit krav på tronen og kronen.
Nok var Elizabeth uden en mor, men livet fortsatte trods alt. Hun fik venner, stedmødre og en bror. Hendes nærmeste venner var Dudley brødrene, hvoraf den ældste, Robert eller Robin, kom til at spillede en stor og permanent rolle i hele Elizabeths liv. Af stedmødre fik hun ikke mindre end fire, hvoraf den ene, kvinden der kom efter hendes egen mor, Jane Seymore, fødte Kong Henrik hans eneste legitime søn, Henrik. Jane døde i barselssengen og efter hende gik Henrik fra kone til kone, for at prøve at skaffe sig flere sønner, da Henriks helbred var vaklende. Men kongens held var ikke med ham, og da han døde havde han kun tre børn; Maria, Elizabeth og Henrik.
Efter Kongens død begynder Elizabeths liv først at blive farligt, men hun har ét enkelt mål i livet; at blive Englands dronning. Og der er intet, der skal forhindre det i at ske.
Med ‘Jomfrudronningen’ har Susan Kay skabt et utroligt og historisk korrekt værk. Hun formår på det allerfineste at fremstille sine personer så levende, at det er helt ufatteligt, at de ikke sidder lige der ved siden af én, når man læser om dem. Endnu en genistreg består i, at Kay har opdelt bogen i fem dele, der hver beskriver en ny begyndelse og en ny epoke i Elizabeths liv.
Selvfølgelig har Kay, som andre forfattere, der prøver kræfter med kendte, historiske personer, taget sig nogle friheder. Dette drejer sig især om personen Robin Dudley, hvis forhold til Elizabeth til stadighed er indhyllet i spørgsmål og mystik. Dog synes jeg, at de friheder hun har taget sig, har haft rod i nogle sandheder, og derfor kunne det sagtens være forekommet, sådan som det bliver beskrevet i bogen.
Til slut er der bare at sige, at ‘Jomfrudronningen’ er siderne og tiden værd, hvis man blot tillægger sig en smule tålmodighed. Du vil ikke blive skuffet.
