Jørgen Stein af Jacob Paludan
702
2006
For de fleste læsere står “Jørgen Stein” som en klassiker inden for den danske litteratur; en af de romaner, der ganske enkelt skal læses.
Jeg hører til dem, der hverken stiftede bekendtskab med romanen i folkeskolen eller gymnasiet, og jeg skulle altså komme hen i slutningen af 30’erne før jeg kastede mig over dette mammutværk, der med sine 816 sider ikke ligefrem er en bog, der tygges igennem på en eftermiddag.
“Jørgen Stein” er en roman om den unge mand Jørgen Stein, der lever i Danmark anno tiden omkring første verdenskrig.
Unge Jørgen vokser op i provinsbyen Havnstrup, hvor han bor sammen med sin familie.
Han fordriver tiden med, at gå i gymnasiet og drømme om større ting i verden. Meget lig mange andre unge mennesker gennem tiderne, der har store planer for sig selv.
Udover at følge Jørgens liv kan man også følge broderen Otto og de oplevelser han får, og det er faktisk mindst lige så spændende som at følge den unge Jørgens liv i den store verden.
Jørgen gør sig mange overvejelser om sig selv og verden, og han stiller sig selv mange spørgsmål: hvilken kvindetype passer han sammen med, hvad er hans plads i verden og hvorfor er vi i det hele taget sat på Guds grønne jord, og hvad er meningen med det hele? Tanker man så også kan få når man er i slutningen af 30’erne.
Paludans roman om den unge Jørgen Stein er fascinerende læsning fordi den giver et indblik i de tanker, der rumsterer i et ungt menneske.
Romanen fortæller, at mennesket dybest set ikke har ændret sig markant, for det er stadig de samme essentielle spørgsmål og emner, der optager os – jeg kan selv genkende flere af de tanker og de overvejelser, der går gennem en som ganske ungt menneske.
Romanens sprogbrug er en kende gammeldags og kan til tider virke tungt, men det er næsten hvad man må forvente af et værk, der har så relativt mange år på bagen som “Jørgen Stein”.
På trods af, at romanen også forekommer noget lang er det faktisk en ganske fortrinlig roman vi har med at gøre her.
Det er spændende at følge den unge Steins udvikling, og der er noget fascinerende ved at læse om hvordan Danmark anno start 1900-tallet tog sig ud set gennem et ungt menneskes briller.
Romanen er ganske klog på det menneskelige sind, og jeg sidder tilbage med en vis ærgrelse over, at jeg ikke allerede for mange år siden læste denne bog.
Jeg belønner “Jørgen Stein” med fire stjerner, det er en lærerig bog, der nok er for lang og har et tungt sprog, men som samtidig begejstrer og charmerer læseren med indsigtsfulde beskrivelser af ungdommen og af det menneskelige sind.
