Jesu barndom af J.M. Coetzee

J.M. Coetzee er et nyt bekendtskab for mig, jeg har dog læst og hørt om hans bøger og da J.M. Coetzee er den første forfatter der har fået Booker-prisen to gange og i 2003 Nobelprisen, tænker jeg at jeg ikke kan gå helt galt i byen ved at læse ham.

Jeg er meget blandet i min opfattelse af bogen, og for en gang skyld er det at skrive en anmeldelse blevet noget af en udfordring som har taget sin tid.

Bogen handler om Simón og drengen David der er blevet væk fra sin Mor. De to har mødt hinanden om bord på en flygtninge båd på vej til det land som skal være deres nye hjem. Et spansk talende nærmest socialistisk land hvor de får bolig, arbejde og penge til mad, men der er ingen teknologi ingen omverden, nærmest et vakuum af tomhed, en farveløs tilværelse.

Simón arbejder og når han har fri søger han efter Davids mor som han er sikker på David vil kende når han finder hende, selv om resten af deres fortid er blevet visket væk da de ankom til Novilla. Hende finder de dog ikke men i stedet finder de Inés som træder ind i moder rollen.

Ud fra det jeg havde læst om J.M.Coretzee, havde jeg ret store forventninger, men jeg vil ikke just påstå at de blev indfriet. Jeg har det meget ambivalent med bogen, var flere gange ved at lægge den væk, men måtte så alligevel læse videre, for hvad gemte sig på de næste sider….

Jeg tror udbyttet af bogen vil blive løftet betragteligt hvis den bliver læst i en læsegruppe med mulighed for at diskutere. Jeg mangler i hvert fald at diskuterer den med nogle andre.

Lån bogen på Bibliotek.dk