Jeg øver mig i at være glad af Maja Mittag

I 2016 debuterede Maja Mittag med digtsamlingen ”Jeg øver mig i at være glad”. En bog, der handler om at være kvinde, men måske i særdeleshed en samling digte, hvor forfatteren iagttager sit eget ungdomsliv og en bog, som jeg tror forfatteren har skrevet så ærligt som muligt.

Digtene handler om et ungdomsliv, der kan være svært. Der skrives om følelser, der er vanskelige at håndtere, skyldfølelser, sygdom, jobbet på et pizzeria, smerte og håbløshed. Ikke just muntre temaer, men måske sigende for den tilværelse forfatteren fører sig. Om digtene er sigende for hvordan et ungdomsliv ser ud i dag, ved jeg ikke. Jeg fylder 40 om lidt, og man kan måske med en vis ret påberåbe sig, at det er et par dage siden jeg har været en vårhare – og at jeg derfor ikke ved hvilken tilværelse unge mennesker fører sig. Denne bog har dog ikke medvirket til, at gøre mig synderligt klogere.

På flere planer minder digtene i denne bog om de tekster som Caspar Eric skriver. Det er ikke en ros i dette tilfælde, for det jeg har læst af Caspar Eric minder mig om banaliteter, som man forsøger at ophæve til litteratur. Det samme kan siges om denne bog: Det virker på flere planer som banaliteter, der forsøges ophævet til litteratur – og det fungerer ikke for mig.

For mig fremstod de fleste af digtene noget banale og som tekster, jeg havde vanskeligt ved at forholde mig til. Jeg havde også vanskeligt ved at finde relevans i teksterne, der på nogle punkter minder om fragmenterede dagbogsnotater fra en ganske ung kvinde.

Måske er det bare mig, der er blevet en halv-gammel tante, men bogen fængede mig ikke rigtig og jeg giver derfor bogen 2 stjerner.

Lån bogen på bibliotek.dk