0 kommentarer

Jeg har jo sagt at jeg kan lide dig! af Benji Davies og Jory John

af d. 1. februar 2017
Info
 
Sideantal

32

Udgivet

2017

ISBN

978-87-638-4613-4

Originaltitel

I love you already

Udgave

1.

 

Jeg har jo sagt at jeg kan lide dig!

Åh en dejlig lang søndag helt for mig selv, hvor jeg kan dase og være mig selv. Det er det Bjørn ser frem til, men hans planer bliver hurtig ændret eftersom han får besøg af hans hyperaktive nabo And. Han synes at de skal bruge hele dagen sammen, og intet hvad Bjørn siger, kan få And væk fra den ide.

Vi kender det nok alle sammen, at nu har man endelig en hel dag for selv, og så får man uventede gæster, som bare ikke vil gå igen, eller man er som And, der ikke helt forstår en hentydning om at man egentlig ikke er så velkommen. Det er nok det der gør Jory Johns bøger så hylende sjove, at vi alle mere eller mindre kan sætte os ind i Bjørn og Ands situation. Det er godt nok børnebøger, men som voksen får du lige så meget grinet som børnene. Jory John forstår at skrive på en måde der gør det sjovt for både voksne og børn at læse hans bøger, og de har en god pointe og giver stof til eftertanke, men ikke på den alvorlige måde. Man vil kunne sidde og tænke tilbage på nogle episoder i ens eget liv, hvor man har oplevet det de to venner har og forhåbentlig komme til at grine over det. Men børn vil også få rigtig meget ud af historien, fordi den viser, at bare fordi en vil være lidt selv, betyder det ikke at man er uvenner.

Jory John, som har skrevet denne fantastiske bog, har skrevet en anden i samme serie som hedder ”Jeg har jo sagt godnat”. Den er ligeså sjov og god, som den her, hvor det igen handler om den hyperaktive And og Bjørn.

Tegningerne i bogen er også fantastisk sjove og værd at kigge på en ekstra gang. De er tegnet af Benji Davies som bland andet instruerer tegnefilm og illustrerer børnebøger. Igen en virkelig sjov bog fra Jory John og Benji Davies.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter