0 kommentarer

Jeg dør kun en gang af Dennis Knudsen

af d. 27. november 2014
Info
 
Sideantal

352

Udgivet

2013

ISBN

978-87-92910-95-0

 

“Macho macho man”… en sang som de fleste af os nok har hørt men måske ikke ligefrem forbinder med Dennis Knudsen. Men ikke desto mindre så er han altså ret macho.

Hans biografi er velskrevet og de mange billeder illustrerer fint hvor meget han har oplevet og hvor mange mennesker han har været i nærheden af og faktisk stadig er i nærheden af.

Vi hører om Dennis’ opvækst, hans drive til allerede som barn at ville tjene sine egne penge og hans usikkerhed omkring sin seksualitet som han den dag i dag ikke sætter i kasse, men erkender at han både er til mænd og kvinder dog mest det første!

Dennis har været udsat for en form for sexuelt ovegreb indenfor sin nærmeste familie og det beskriver han også i bogen. Han beskriver samtidig den depression og de psykiske kvaler han har lidt af og fået hjælp for. Og han udviser stor taknemmelighed overfor sine venner der har hjulpet ham igennem. Ikke mindst Sanne Salomonsen har været en stor støtte for ham og han stillede derfor også op dengang hun blev ramt af en blodprop. De to er på mange måder “mand og kone”.

Dennis har rejst en hel del og gør det stadig. Både på tommelen derudad men også i mere luksuriøst omfang. Han har mærket en ro når han har rejst og han har altid elsket at se verden. Men han har samtidig haft hjemve især når der var ting herhjemme som trak f.eks. arbejde.

Ingen er vist i tvivl om at han har opnået en stor succes og han ved godt selv at det har krævet hårdt arbejde, for hårdt til tider. Men han har også haft et andet sted at koble fra, nemlig i sin stædighed ved at bibeholde motionen i sit liv. Han har gennemført Ironman ikke bare én gang men flere gange. Han har løbet marathon og han har uddannet sig til aerobicinstruktør.

Vi hører om hans arbejde med nogen af tidens største stjerner. Vi hører om hans kamp med sin egen vægt. Vi hører om hans 50 års fødselsdag og meget meget mere.

Der er næsten for mange oplevelser på de få sider, men det gør samtidig at bogen er spændende at læse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter