0 kommentarer

Jaget af Anja Adjoh

af d. 23. august 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

216

Udgivet

2009

ISBN

978-87-993196-1-9

 

Den kristne genforsker Nathan Peters er indædt modstander af tanken om at blandt andre videnskabsmanden Dr. Joseph Pryburne er i stand til at fremavle levedygtige cybrid kloner, altså kloner der selvom de ligner mennesker indeholder dyre – dna. Han sprænger derfor en del laboratorier i luften, men en dag går det galt, han bliver fanget og ryger i fængsel. Det betyder kort sagt at både hans kone og deres ufødte barn, der af Gud er blevet udvalgt til at være menneskehedens lys i mørket samt deres venner nu bliver jagtet nådesløst.

Så er forfatter Anja Adjohs anden roman “Jaget” kommet på gaden, og her er tale om en bog, der tager læseren med på en forrygende rejse ind i fremtiden. En fremtid hvor religion og videnskab står meget skarpt overfor hinanden, og hvor det er forbudt og ensbetydende med den visse død at være kristen. Alligevel lykkes det for den kristne del af befolkningen at holde hemmelige møder/gudstjenester, ligesom man også har held til at få saboteret en del af de laboratorier der står for den cybridkloning, som efter videnskabsmændenes mening vil kunne designe og fremavle stærkere og sundere mennesker/kvinder til flere forskellige formål.

”Jaget” er en sjældent set roman, da den tager fat i ikke bare et men to tabuer, nemlig religion kontra videnskab. Og ved at nærlæse og studere de personligheder bogens personer er udstyret med, vil man se at der er konsekvenser ved de valg man fortager, uanset hvilken side man er på.

Anja Adjoh beskriver selv ”Jaget” som en kristen fantasy roman, men den er meget mere end det. For mig er den en ny fortolkning af det grundlag vores kristne tro hviler på, en fortolkning der tager udspring i den verden af kloning vi allerede nu er på vej ind i. Og som måske vil resultere i, at mennesket vil sætte Gud i skammekrogen og ophøje sig selv til skaber. En skræmmende tanke.

En kristen roman, men da den ikke på nogen måde er indforstået kristen, skal man ikke lade sig bremse af dette faktum. Man skal i stedet læse bogen med åbent sind og glæde sig over en forrygende godt skrevet bog, der ikke bare behager men også udfordrer læseren.

 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter