Intet nyt fra vestfronten af Erich Maria Remarque
191
2002
978-87-02-15884-7
Im Westen nichts Neues
1. verdenskrig var på mange måder et brud med verdensordenen. Det enorme tab af menneskeliv, bl.a. via de nye våbens blodige entré (tanks, giftgas osv.), gjorde krigen til en udmattelseskrig, som aldrig var set før og som gjorde, at verden derefter ikke kunne blive den samme.
På litteratursiden skete der også et nybrud i mellemkrigsårene, og mange forfattere, som vi stadig læser i dag, fik deres gennembrud i de år, deriblandt Hemingway, Faulkner, Woolf og – Remarque.
Den tyske forfatter, Erich Maria Remarque, fik udgivet sin i dag berømte bog, ”Intet nyt fra Vestfronten”, i 1929, og den blev straks en stor succes. Den relativt korte krigsroman ser 1. verdenskrig gennem en almindelig, tysk soldats øjne, og det han ser, er i store træk baseret på Remarques egne oplevelser fra kamphandlingerne og dagligdagen i skyttegravene.
Bogens hovedperson, Paul, befinder sig tæt på fronten, og vi følger hans og hans kammeraters liv i krigens sidste tid, hvor alle er ved at være slidt op af krigen. Det meningsløse myrderi og de usminkede beskrivelser af dødelige lemlæstelser står i skærende kontrast til beskrivelsen af soldaternes venskab og trang til normalitet i en sindssyg verden af trommeild og pigtråd. Vigtigheden af mad, smøger og luderbesøg understreger soldaternes behov for at abstrahere fra grusomhederne og angsten for at være den næste, der sprænges til atomer.
Bogens titel er naturligvis stærkt ironisk, men refererer til krigsbulletinerne fra Vestfronten, der til sidst i krigen blot angav, at der ikke var noget nyt fra skyttegravenes dødvande. Men “intet nyt” kunne sagtens dække over store, daglige tab af menneskeliv, og det er et andet af krigens grumme aspekter, at man vænnes til daglige tabstal.
Remarque undgår sublimt at forfalde til sentimentalitet eller patos i beskrivelsen af krigens vanvid, men formår at give kød og blod til ikke alene den tyske soldat, men til alle soldater i almindelighed uanset hvilken skyttegrav, de måtte ligge i. Og dermed har bogen i allerhøjeste grad stadig relevans i dag, skønt skyttegravskrigene er et overstået kapitel.
