0 kommentarer

Infection vol. 3 – Revnen i muren af Casper Sand

af d. 18. september 2022
Info
 
Sideantal

67

Udgivet

2022

ISBN

978-87-972189-2-1

Udgave

1.

 

Endelig kom den! Infection vol. 3 – Revnen i -muren. Min 8-arige søn og jeg har længe ventet denne udgivelse, og de første par uger efter den ankom, kunne jeg da heller ikke vriste den ud af hans greb. Dette gav mig så anledning til at genlæse de første 2 bind, så jeg rigtigt kunne komme ind i Infection- og Dave Blame-universet, og da jeg endelig fik den ud af sønnikes hænder, var jeg helt klar

Handlingen starter hos piraten Short John Diamond (en af de gode), hvor vi følger dennes flugt fra det onde selskab Global Wastes’ fængsel – ja faktisk er vi hos denne karakter de første 50 sider, før vi atter møder vores helt, Dave Blame. Dette gør dog ikke noget for underholdningen, for Short John Silver er et yderst festligt indslag i serien, og han ender med at komme helt på afveje (mere vil jeg ikke afsløre nu, men det er en gigantisk cliffhanger til vol. 4!). Når vi læsere genforenes med seriens helt, er han og hele banden stadig undervejs til at kæmpe sig ind i Det nye Rusland (meget aktuelt, må man sige), hvor han endelig skal få sin hævn over Global Waste. Så langt kommer han dog ikke i denne omgang, men vi får præsenteret et par nye og underholdende karakterer.

I forhold til stilen, så er dette album præget af færre, og større illustrationer på siderne. Om dette er et bevidst kunstnerisk valg fra forfatteren, må vi gætte os til, men det gør, at tempoet i tegneserien føles hurtige. Således lagde jeg knapt nok mærke til, at Short John Diamonds færd fyldte tre fjerdedele af værket. Det er selvfølgeligt en smagssag, men for mig fungerer det hurtigere tempo ganske godt, og derudover passer det fint til seriens humor og stil.

Alt i alt tager vol. 3 – Revnen i muren rigtigt godt over for de første to bind. Den er fantasifuld, humoristisk, grusom og højaktuel på én gang, og min dreng og jeg ser meget frem til næste udgivelse i serien.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter