Ildfødt af Nina Bolt

Jeg fandt aldrig ud af hvad ordet “Ildfødt” betyder. Men at være anderledes – er et evigt aktuelt tema – og den unge Lucie, der lever i København omkring år 1800 er i sandhed anderledes.

Hun er født med deforme skulderblade, der giver hende et pukkelrygget udseende og bor alene med sin enkemor, der er syerske for borgerskabets fine fruer.

Lucie bliver behandlet i form af åreladninger af en professor ved Det kongelige kirurgiske Akedemi, der samtidig viser Lucie frem ved sine forelæsninger om Scapulae Alatae – eller Englevinger – som sygdommen kaldes.

Lucie, der i dagligdagen må leve med kammeraternes drillerier og forfølgelse på grund af sin deformitet, føler sig her betydningsfuld, og opfatter sygdommen som om, hun er født med vinger, der ikke har foldet sig ud endnu – en slags grim ælling, der vil blive til en svane; blot skal professoren have alt det onde blod ud af hende.

Men da Lucie får sin menstruation, stopper professoren behandlingen, og Lucie kommer i lære som syerske hos sin dygtige mor.

En dag oplever Lucie en ubændig trang til at kvæle en af de fine fruer, hun leverer kjoler til, og hun er overbevist om, at det er det onde blod, der har hobet sig op i hende – og hun sender derfor et brev til professoren om at genoptage åreladningerne, inden hun gør noget forfærdeligt.
Professoren ignorerer hendes henvendelse, og Lucie overlades til en begyndende sindssygdom.

Da hun en dag møder en mand, der har gjort hende ondt som barn – slår det klik og hun bliver morderske og bliver indlagt på sindssygehospitalet Skt. Hans. På hospitalet følger vi Lucies ophold i dårekisten og den yderligere formørkelse af hendes sind. Vi oplever på nærmeste hold, hvordan hendes psyke ændrer sig.

Side 205: “Det er forbi alt sammen. Hun kommer ikke mere til at se himlen. Lyset. De har slæbt hende ned i Helvede. Knæene mod væggen. Noget i hende er gået i stykker, hun mærker det som en lang flænge ned gennem kroppen. Hun slår armene om sig selv og vugger lidt frem og tilbage.” “Hun er så bange. De har lukket hende inde i Djævelens for-værelse, og han ved at hun er herude og ikke kan slippe væk. Inden længe vil en lem åbne sig under hende, og hun vil styrte ned i flammerne og fortæres til aske. Fortabelsen.”

Lucie – får i den forstemmende slutning – til sidst sine vinger.

Lucie kom aldrig helt ind under huden på mig – jeg forblev en tilskuer til hendes tanker og skæbne – derfor kun 3 stjerner.

Lån bogen på Bibliotek.dk