0 kommentarer

I spænd Af Dorte Holm

af d. 7. juli 2008
Info
 
Sideantal

314

Udgivet

2004

ISBN

87-595-2283-6

 

Det er endelig lykkedes Sanne at komme ind på sit drømmestudie – Spansk. Sanne har samtidig fået fat i drømmelejligheden og vil nu gerne have sin kæreste til at flytte ind. Desværre er kæresten bare ikke parat til at binde sig, og Sanne sidder nu tilbage med en alt for dyr lejlighed. Hvad gør man så? Man finder da selvfølgelig 2 lejere. Den meget ambitiøse Mimi fra Skælskør, som skal i gang med jurastudiet og den rødhårede kunstneriske og uregerlige Maria flytter ind. Dette er så startskuddet på et helt specielt venskab.

I bogen følger man de tre kvinder gennem 20´ernes svære tid. For hvad gør man lige når man bliver gravid og faderen er totalt ude af billedet? Når drømmestudiet alligevel ikke lever op til ens drømme? Når forholdene til kærester ikke lige kører? Når man ikke rigtig tør binde sig? De tre unge kvinder kommer rundt om mange problemstillinger, som er meget virkelighedsnære for de fleste i 20´erne. Bogen er ganske interessant, selvom den omhandler helt dagligdags ting og kunne være taget ud af det virkelige liv. Dorte Holm skriver let og levende, så bogen er hurtigt læst og giver “appetit” til at man fortsætter med den næste bog om kvinderne: “I tvivl”.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter