I morgen stopper jeg af Anja Fonseca
224
2014
978-87-400-1901-8
”I morgen stopper jeg” er den personlige og livsbekræftende beretning om Anja Fonseca’s kamp mod spiseforstyrrelsen bulimi. I bogen får læseren et ærligt indblik i, hvordan Anja igennem 17 år levede et dobbeltliv. Hun var den sjove, sorgløse elev i folkeskolen. På universitetet var hun den ambitiøse studine og siden 2006 har hun været kendt i den brede offentlighed som den smilende vejrvært på DR.
Men siden de spæde teenageår har Anja båret rundt på en smertefuld hemmelighed. Ingen vidste, at hun led af bulimi, og at sygdommen langsomt men sikkert kom helt ud af kontrol og efterhånden dominerede alt i hendes liv.
Først nu, 2 år efter at hun er kommet ud på den anden side af sin spiseforstyrrelse, tager hun bladet fra munden og melder ærligt ud til – om end ikke hele verden så i hvert fald – hele Danmark.
Bogen er skrevet i samarbejde med Morten Brask som er Anjas ekskæreste og hendes nuværende gode ven. Morten Brask er forfatter til en lang række bøger, specielt biografier.
Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og læseren bliver indviet i selv de værste (læs ulækreste) sider af spiseforstyrrelsen. Således får vi f.eks. udførligt beskrevet, hvordan Anja, lærte sig selv at kaste op ved at stikke fingeren meget langt ned i halsen. – Lige i den sammenhæng ville jeg personligt godt have været sparet for et par detaljer! Når det er sagt, er det dog al ære værd, at Anja vælger at invitere læseren helt med ind i hendes verden.
På trods af Anjas ærlighed og hendes villighed til at berette om skyggesiderne af bulimien, må jeg tilstå, at jeg som læser kedede mig undervejs. Der er absolut intet nyt i bogen. Intet som ikke allerede er beskrevet i de utallige bøger der allerede er skrevet af spiseforstyrrede / folk med bulimi og som allerede er rigt repræsenteret på landets biblioteker. Med andre ord er der intet nyt eller opsigtsvækkende ved bogen. Faktisk vil jeg næsten gå så vidt som til at vove den påstand, at hvis det ikke lige var fordi, at Anja var lidt kendt i den brede offentlighed, så ville bogen aldrig nogensinde være blevet udgivet. Det er blot endnu en bog i den efterhånden lange række af biografier om semikendte danskere som er blevet udgivet de sidste år.
Bogen er hurtig læst og lige så hurtigt glemt igen. – Forhåbentlig kan den dog være en opmuntring for en spiseforstyrrede eller to og give dem håb om, at der er en vej ud af den frygtelige sygdom.
