I havet er der krokodiller : Enaiatollah Akbaris historie af Fabio Geda

Det var en ren tilfældighed, at jeg faldt over denne lille perle af en bog.

“I havet er der krokodiller” er hazara-drengen Enaiatollahs historie. Han vokser op i den lille landsby Nava i Afghanistan sammen med sin familie. Faderen er blevet dræbt af talebanerne, og for at redde Enaiatollahs liv drager moren til Pakistan med ham, hvor hun efterlader ham for at vende hjem og passe på de to andre børn.

For Enaiatollah er det et stort chok, da han vågner op, og moren er væk. Men han følger hendes leveregler om aldrig at lyve og stjæle, og det lykkes for ham at klare sig igennem på egne ben. Men livet som gadedreng i Pakistan er hårdt, og en dag beslutter Enaiatollah sig for at prøve lykken i Iran i stedet for. Siden flygter han videre til Tyrkiet og Grækenland og endelig ender han i Italien, hvorfra han fortæller sin historie.

“I havet er der krokodiller” er barsk læsning, som giver et nyt syn på de flygtninge, der kommer til Europa. Enaitollah er ca. 10 år gammel, da han bliver overladt til sig selv, og for os danskere kan det virke hjerteløst af moren, men som en mand sagde til ham under tiden i Pakistan: “Enaiat, jeg ved, hvordan situationen er hos jer, og hvad der foregår i Ghazni-provinsen, og hvilken behandling hazaraerne dér er udsat for. Du bør prise dig lykkelig for, at du befinder dig her. Her har du det måske ikke særligt godt, det forstår jeg. Men her kan du i det mindste gå hjemmefra om morgenen med håb om at vende levende tilbage om aftenen. I Afghanistan ved du aldrig, hvad der først når hjem: dig selv eller meddelelsen om, at du er blevet dræbt.”

Enaiatollah fortæller sin historie usentimentalt, som om det blot er sådan livet er. Som om det er helt ok at tæske børn og dræbe deres fædre, som om sult og nød er hverdagen, og som om godhed og venlighed er undtagelsen snarere end regelen. Og sådan er livet jo netop også for Enaiatollah, mens det virker rystende på en dansker, at en lille dreng må igennem alle disse grusomheder.

Jeg blev stærkt grebet af denne flygtningedrengs beretning, og kan kun anbefale den til alle. Det er en smuk og livsbekræftende fortælling, samtidig med at tårerne med mellemrum sneg sig frem under læsningen. En fantastisk fin lille roman der ifølge forlaget bygger på en virkelig historie.

Lån bogen på bibliotek.dk