I Afrika er der mange søde børn af Katrin Ottarsdottir

”Tretten afsporede og nærmest uvirkelige noveller om kærlighedsforhold, skrøbelige familier og ensomme og sårbare storbymennesker, som alle kæmper med deres dæmoner – en kamp der ofte munder ud i (tvangs)tanker med fatale konsekvenser.”

Således præsenteres bogen i bagsideteksten, og det skulle vise sig at være en ganske dækkende beskrivelse. Jeg begyndte at læse den første novelle – Begravelser – og meget hurtigt blev jeg indfanget i en stemning af uhygge, en trykkende stemning, ubehag. Det er en gennemgående følelse i samtlige noveller, hvor vi møder mennesker, der ofte er i oprør, angste eller på anden måde i situationer, hvor de handler uoverlagt eller påvirket af tanker, de ikke selv kan styre. I denne første novelle møder vi 3 generationer: en lille dreng, hans mor og mormor. Mormor har ikke de samme varme følelser for sin datter, som de begge har for den lille dreng – og moren er skrækslagen for, hvad der kan ske med drengen, når han er hos sin mormor.

I mange af novellerne ved man ikke helt hvad man skal tro – f.eks. i titelnovellen I Afrika er der mange søde børn, hvor et muntert og glad forældrepar har en tilsyneladende mut og tvær datter, måske er hun oven i købet syg i hovedet? Men er det i virkeligheden ikke moren der er syg? – hvad er det for nogle små piller moren giver sin datter? Det er i hvert fald en noget syg humor forældrene praktiserer over for datteren, som får hende til at føle sig uønsket og uelsket.

Mellem hver af bogens 13 noveller er der et sort ark papir med titlen på den næste novelle – som for at understrege det mørke indhold. Novellerne er letlæste, originale, og ofte med en overraskende slutning.

Lån bogen på biblioteket