Hvide Nætter af Fjodor Dostojevskij

Ulykkelig og umulig kærlighed er temaet i Dostojevskijs gabende kedelige novellesamling “Hvide Nætter”. Bogen bærer præg af at være oversat meget direkte fra russisk til dansk i 1940’erne. De højtsvungne kærlighedserklæringer, beskrivelser af febervildelser og ærefulde heltegerninger får ikke for lidt med den romantiske pensel, når forfatteren præsenterer tre forskellige, men svært sukkertilplastrede historier.

Bogen består af novellerne Hvide Nætter, Den unge Værtinde og En lille Helt. Læseren bliver advaret allerede i indledningen til første historie med ordene: ”En sentimental roman af en drømmers erindringer”. Og det er lige præcis, hvad der venter forude.

På tre forskellige måder beskriver Dostojevskij den tilfældige forelskelse, der rammer pludseligt og intenst, men som synes umulig. Historierne skrider frem og håbet grønnes, blot for at fjernes ubarmhjertigt igen. Kærligheden er lige så storladen og altopslugende, som den er dømt til at briste hjerterne i fortællingernes hovedpersoner.

“Hendes Øjne straalede gennem Taarerne, der endnu hang mellem hendes Vipper, og et Spørgsmaal syntes at svæve hende paa Læberne. Stjaalent og med et Glimt af Skælmeri saa hun et Par Gange op paa ham. Saa sænkede hun atter Hovedet. -Nej, din Elskede? Din første Elskede? Nej, det kan jeg ikke være! sagde hun.”

Denne ustandselige lige ved og næsten lykke gør “Hvide Nætter” til en slem samling bedrøvet grædekonesniksnak.

Lån bogen på Bibliotek.dk