Hvem ringer klokkerne for af Ernest Hemingway

Ernest Hemingways roman, “Hvem ringer klokkerne for?”, har en del træk til fælles med hans roman om 1. Verdenskrig, “Farvel til våbnene”, men scenen er her flyttet til Spanien og den spanske borgerkrig i 1930’erne. Kampen mellem republikanere og fascister er baggrunden for en intens skildring af menneskeskæbner og kærlighed i en umulig og farefyldt tid, delvist baseret på Hemingways egne oplevelser som frivillig i krigen.

Den unge amerikanske lærer, Robert Johnson, har med succes deltaget i borgerkrigen på republikansk side i en periode og har nu fået ordre om at sprænge en bro i luften i forbindelse med en offensiv. Han finder en række desillusionerede partisaner i bjergene, som han hverver til arbejdet, og vi følger dels forberedelserne til sprængningen, dels den kærlighed, der opstår pludseligt og alt overvældende mellem Robert og den spanske pige, Maria. De er begge klar over, at de lever på lånt tid, men de formår at skubbe fremtiden foran sig ved at leve og elske så intenst som det er muligt på en uges tid. Det er et mesterligt nedslag i en politisk konflikt, der bringer mennesket og ikke ideerne i centrum af fortællingen.

Bogens tragisk-romantiske menneskeskildring lægger sig stilmæssigt tæt op af “Farvel til våbnene”, og som i den formår Hemingway med sit flydende, letforståelige sprog at gribe læseren og skabe en overbevisende beretning om to mennesker, der lever, som om det er deres sidste dag på jorden, og famler desperat efter nuet. Samtidig levendegør han rækken af bipersoner i fremragende grad, og vi følger med spænding bogens afsluttende sabotageaktion, der ikke ender uden at have kostet menneskeliv.

Titlen er et citat fra et digt af John Donne, og henviser til, at intet menneske er en ø men forbundet med andre mennesker. Menneskers indbyrdes relationer påvirker hinanden, så man behøver ikke spørge, hvem klokkerne ringer for – de ringer for dig, såvel som for alle andre mennesker.

Lån bogen på biblioteket