Hvad hjertet begærer af Karin Cohr Lützen

Som ung flyttede jeg som så mange andre til København og slog mig ned på Nørrebro. På det tidspunkt var der masser af politisk aktivitet i byen, og jeg fik hurtigt min gang i kvindemiljøet, dengang kunne man også følge forelæsninger på universitet selv om man ikke var indskrevet, og jeg fulgte mange forskellige her i blandt en foredragsrække om kvindelitteratur af Karin Lützen , så da hun udkom med Hvad hjertet begærer (Tiderne skifter 1986) blev den straks en del af min bogsamling. Nu har Gyldendal genoptrykt den i en revideret, udvidet og opdateret udgave, og det klart at den skal gøre mit gamle eksemplar selskab.
Det har været en pudsig oplevelse at genlæse bogen. Meget har ændret sig siden jeg for snart fyrrer år siden læste den første gang. Dengang var jeg meget optaget af bogen, men kan mærke at jeg nu læser den på en helt anden måde. Jeg har fået mere livserfaring og oplever en stører dybde i læsningen, end jeg husker fra den gang, så der er ingen tvivl jeg synes stadig det er en god og vigtig bog. Da den i sin tid udkom, var det den første bog på dansk om kvinders kærlighed til kvinder i et historisk perspektiv, og den var et indspark i debatten om homoseksuelles rettigheder, på linje med Wilhelm Von Rosens artikler om bøssernes kamp og frigørelse. Når jeg læser bogen i dag er meget ændret, og der er kommet flere rettigheder, men der er stadig meget at kæmpe for.
Bogens indhold er efter en prolog delt op i nogle hovedafsnit, Begær og begærløshed 1820-1870; Samliv og seksualvidenskab 1870-1920 ; Begær og subkultur 1920-1970 ; Feminister og regnbuefamilier 1970-2024 og slutter en ret så omfattende litteraturliste samt et glimrende register. Bogen er illustreret med en del foto, også en del der ikke er med i den første udgave. Den smilende kvinde på forsiden er dog den samme som dengang, hun hed Margrethe, hun døde for mange år siden, men da billedet blev taget, var hun Karin Cohr Lützens kæreste.
Bogens omdrejningspunkt er i sagens natur kvinder der op gennem tiden har haft følelser for andre kvinder. Det siger sig selv at jo længere tilbage i tiden man går, jo sværere er det at finde materiale, hvorfor meget er hentet fra romaner, selvbiografier, film af både kvindelige og mandlige forfattere samt interviews og egen erfaring. Blandt de mere kendte fra bøgernes verden hvorfra der er materiale kan bl.a. nævnes Nathalie Zahle, Anne Lister, Radclyffe Hall og Agnete Holks, Selma Lagerlöf samt Vita Sackwill-West, Violet Keppel Trefusis og Virginia Wolff. Alle selvstændige og handlekraftige kvinder, de har ikke været de eneste i deres tid, men de har haft ordet i deres magt, hvorfor det også er fra den bedre del af samfundet beretningerne findes. I epilogen er det Karin Lützens egne erfaringer i miljøet fra slut 70’erne og frem der sammen med hendes refleksioner runder bogen af.
Det er en underholdende og indsigtsfuld bog, som gennem 200 år sætter fokus på kvinders kærlighed til kvinder, og de forhold som de har måtte agerer i. Det er også et billede af hvordan tolerance har forandret sig gennem tiden, og her skal man ikke tro at vi i dag er mere tolerante, der har været periode med megen accept, bare på en måde der passede ind i den tid. Så jeg kan varmt anbefale bogen der er en velskrevet tidsrejse på mange planer.
Karin Cohr Lützen, født 1952, er ph.d. og mag.art. i nordisk folkemindevidenskab, og nu lektor emerita i historie ved Roskilde Universitet. Hun har skrevet en række kulturhistoriske bøger, i 1998 Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København, dernæst familiekrønikerne Mors hemmelighed. På sporet af en jødisk indvandrerhistorie i 2009 og i 2016 Arvesølvet. Et familiefirmas storhed og fald. I 1986 udgav hun Hvad hjertet begærer, der var den første danske bog om kvindekærlighedens historie, og som nu foreligger i en revideret, opdateret og udvidet udgave.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Gyldendal, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på biblioteket