Hvad er et menneske? af Svend Brinkmann

Psykologen Brinkmann er kendt for sine antiselvhjælpsbøger, ‘Stå fast’ og ‘Ståsteder’, hvor den sidste er en populærvidenskabelig gennemgang af ti forskellige filosofiske ståsteder. At udgive filosofiske fagbøger til menigmand har ikke været nok for Brinkmann og han udkommer her med endnu en gennemgang af seks forskellige filosofiske synsvinkler på projektet at definere mennesket. Indpakket i en skønlitterær ramme, der er tømt for de ting der driver et skønlitterært værk. Der er ingen spændingskurve, intet plot og det manglende plot har en slutning der er givet på forhånd. Vi følger Andreas, der sendes på en dannelsesrejse i Europa af sin farmor Anna, der har planlagt rejsen og leder projektet hjemmefra via mobilen. Andreas ved ikke hvor han skal hen, men ledes til seks steder der skal lære ham om mennesket. Med i bagagen har han manuskriptet til bogen ‘Hvad er et menneske?’, og det manuskript får vi andre lov at læse med i. Her skifter bogen fra det skønlitterære og vi læser reelt i endnu en antiselvhjælpsbog, der fylder mere end halvdelen af Brinkmanns ‘roman’. Og sin filosofi kender han jo, Brinkmann, han skriver om emner han er professor i og han er en fantastisk skriftlig formidler. Men når han skal fortælle en fiktiv historie, falder professoren over egne fødder. Alt fra plot over beskrivelser til dialog, skurrer gevaldigt. Han fortæller i sit forord at bogen er et forsøg på at gøre et yngre publikum interesseret i filosofiens verden, og der kan man måske se hvorfor han vælger en stil der passer til en ungdomsbog. Et sympatisk projekt, et ædelt mål, som han ikke lykkes med.

At figurerne er hule falder fint i trit med Brinkmanns synspunkt at mennesket er vigtigere end individet. Kort fortalt skal vi ikke blive den bedste udgave af os selv, som al selvhjælpslitteratur foreskriver, men derimod det bedste menneske vi kan blive. Deri ligger en meget vigtig forskel, men det ramler hovedkuls sammen med præmissen for en roman, hvor det netop er vigtigt at kunne relatere til personerne som individer.

At gendigte den lidt mere krævende ‘Ståsteder’ som ungdomsroman er, omend jeg kan forstå og bifalder hans motivation, lettere mislykket og resultatet er langt under Brinkmanns vante niveau.

Lån bogen på biblioteket