Hudløs af Sandra Gustafsson

Alice og Jonathan er forældre til Liam – Liam, som har en atypisk adfærd, som børnehaven tidligt gør dem opmærksomme på. Som Alice også selv har bemærket, men ikke vil erkende. Noget galt? Han er jo bare Liam.

Lægen taler om medicin, der måske kan virke, men lægen kan ikke give nogen garantier. Alice kan ikke høre ordene, der bliver sagt:
“Nu kom tågen tilbage. Hun kunne ikke forstå noget. Forstod ingenting. Som om kroppen slog de dele fra, der ikke var livsnødvendige. Holdt bare gang i hjerte og lunger. Hun sad tilbage som en gispende fisk, der var hevet op på land. Ingen følelse i hverken arme, hænder eller læber.”

Jonathan mener, de skal følge lægens råd og give ham medicin. Alice fyldes med rædsel. Og beslutter sig at tage sagen i egen hånd. Tage væk med Liam, give ham fred og ro, nærvær og omsorg. Så hun tager afsted uden at tale med Jonathan om det, uden at fortælle, hvor de tager hen. Alene med Liam i et øde hus i 7 dage, mobilen slukket – hvor vi følger deres dage.

Skiftevis med beskrivelserne fra nutiden i huset hører vi om Liams fødsel, om hans første leveår, hvor han næsten aldrig sover. Alice er så træt, udmattet, føler sig uduelig og usikker – savner, at Jonathan vil lytte, forstå hvordan hun har det.

Det er ikke svært at forstå Alices fortvivlelse – og fornægtelse – da det viser sig, at Liam er psykisk syg. Hun håber sådan, at der vil ske et mirakel – men kan slet ikke overskue konsekvenserne af sine handlinger. Vi hører om hendes udmattelse, både fysisk og mentalt, over at stå med et ansvar, hun på den ene side slet ikke kan overskue, men på den anden side ikke vil give fra sig eller få hjælp til at klare. Bogens titel, Hudløs, beskriver hvordan Alice har det.

Vi hører også om Jonathans tilbagevendende mareridt, hans angst, hans råb om hjælp, som ikke bliver hørt, da hans kone og barn er forsvundet – og hans erkendelse af, at han har overladt Liam alt for meget til Alice, men også hans fortvivlelse over at være valgt fra, lukket ude.

Og så er der Alices mor, der har sine egne holdninger til, hvad der er bedst for Liam – helt uacceptable for Alice, som heller ikke her finder støtte.

Det er en foruroligende bog, næsten lige så spændende som en krimi. Især Alices tanker, angst og fortvivlelse er virkelig godt ramt. Sandra Gustafsson er en mester til at beskrive handlinger og stemninger, så man kan sætte sig i personernes sted. Man føler med denne mor, som ganske vist ikke handler hensigtsmæssigt, men som gør det, hun føler, er bedst for Liam. Det er et stærkt og fint portræt af en lille familie, som er ved at gå helt i opløsning. Jeg ville godt have fulgt familien lidt længere, have fået at vide hvad der skete, efter den sidste side i bogen var læst.

Lån bogen på Bibliotek.dk