Hungerhjerte af Karen Fastrup

1970’erne. Karens bror Jens er alvorligt syg, og dør af sin sygdom. Det påvirker i høj grad Karens opvækst, dels bliver hun sendt væk fra hjemmet, mens forældrene tager sig af deres syge dreng, dels er hele familien præget af tabet af Jens, moren ’er som regel ked af det eller sur eller har hovedpine’. Karen forsøger at blive forældrenes erstatning for den døde bror, hun opdager, at hun får sin fars anerkendelse, når hun er et vildt barn, frygtløs – en ’drengepige’. Hun skammer sig, når hun drømmer om spænder i håret og morens højhælede sko.

2014. Karen møder Jan, og de forelsker sig. Karen og hendes datter flytter ind hos Jan og hans søn. Karen forsøger at opføre sig ’normalt’ – men indeni er der kaos. En aften får Karen det virkelig skidt, hun kan ikke være i sin krop, kan ikke mærke sig selv – de siger, at hun truede Jan med en køkkenkniv, men hun husker ingenting. Hun bliver indlagt på psykiatrisk afdeling.

2015-2016. Karen har fået diagnosen borderline, og vi hører om hendes forløb med indlæggelser, gode og mindre gode læger, gruppeterapi, samtaler og alle de kampe hun må gennemleve – og om Jans afstandtagen, Jan, der ikke magter at være kæreste med den syge Karen.

I disse 3 parallelle spor følger vi i denne meget velskrevne og barske bog barnet og den voksne Karen. Psykisk sygdom er stadig langt mere tabubelagt end fysisk sygdom, og det er godt og modigt af Karen at stå frem og fortælle sin historie. Den er meget nøgternt fortalt, uden klynk, selvmedlidenhed eller forsøg på at lægge skylden på forældrene – selv om meget tyder på, at hendes borderline blev grundlagt i barndommen, så lader hun det være op til læseren at drage sine egne konklusioner.

Det er en vigtig, rørende og modig skrevet bog, som man sluger, som var det en spændingsroman. Den kan anbefales til alle der interesserer sig for psykisk sygdom – og især for pårørende vil det være en bog, der sætter tingene i perspektiv og giver håb.

Statens Kunstfond har præmieret ’Hungerhjerte’ og begrunder det med disse kloge ord: ‘For udenforstående kan psykosens tåge være svær at begribe, men når man har fulgt Karen Fastrup hele vejen ned ad den “dinglende rebstige til kloakken” og heldigvis også kommer med hende op igen, forstår man temmelig meget mere’.

Bogen er nomineret til DR Romanprisen 2019.

Lån bogen på biblioteket