Hundene flyver lavt af Alek Popov
357
2022
978 87 7151 684 5
Oversat fra bulgarsk af Helle Dalgaard
1. udgave
“Den kloge mand er i stand til at sno sig ud af situationer, som den vise mand aldrig vil komme i.”
Dette vittige mantra er den succesfulde, bulgarske forfatter Popov så glad for, at han gladeligt gentager det i “Hundene flyver lavt”, hans første roman på dansk.
Som nu den situation, hvor den ældste af de to bulgarske brødre – Angel og Ned Banov – der nu bor sammen i en lejlighed i New York, er blevet grebet på fersk gerning i at efterlade en hundehømhøm i Central Park. Han har fået job som hundelufter og kender ikke de strikte regler i USA.
Angel får snoet sig ud af situationen og scorer i tilgift en date med en pige med “fyldige bryster”, som tilsyneladende beundrer hans rådsnarhed. Eller gør hun? Pludselig kidnappes Angels kundes hund, og der stilles krav om en astronomisk løsesum. Måske er pigen involveret.
Popov har tydeligvis et godt øje til såvel bizarre handlingsforløb som kvinders naturlige fortrin, for romanen “Hundene flyver lavt” vrimler med begge dele.
Titlen hentyder til et hemmelighedsfuld insidertip om en akties fremtidige værdi på børsen i New York. Det opsnapper lillebror Nedko, mens han er ved at brække en 800 dollar-middag ud over sine dyre managementkonsulentsko af mærket Prada. Måske kan han score kassen ved at satse alt, hvad han ejer?
Flere år før brødrenes ankomst til USA døde deres far, en berømt matematiker, derovre under mystiske omstændigheder. Også denne historie må der naturligvis graves i.
Her er bulgarsk folklore for fuld udblæsning, frimodig sex, eksotiske dødsfald, syrede begravelsesritualer, dumme hunde og klam hundemad – meget skrevet som ren slapstick. Mel Brooks havde købt manuskriptet uden at forhandle om prisen.
Popov er en dreven og underholdende forfatter, der skriver for det brede publikum. Jeg hyggede mig gevaldigt undervejs, men må samtidig konstatere, at bogen er voldsomt letbenet og præget af et antikveret østeuropæisk kvindesyn.
At Popov får sneget en ramsaltet kapitalismekritik ind i de barokke begivenheder, må tælle som et lille plus. Et noget større minus er de sidelange afsnit om investeringsfilosofi, der virker både bedagede og banale.
“Der er et grusomt paradoks mellem det menneskelige ønske om at øge formuen og holde på den, og så pengenes inderste natur, som går ud på, at de skal bruges. Og det til tåbeligheder.”
