Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet af Bjørn Rasmussen

Bjørn vokser op på en rideskole sammen med sin depressive mor og brødrene Eddie og Vilhelm. Faderen er flyttet ind til Lemvig, så Ridelæreren er manden i Bjørns barndom, og det er ham han kaster sin kærlighed på. En kærlighed, der udvikler sig til et sadomasokistisk kontraktforhold, hvor den unge Bjørn overgiver sig i et selvdestruktivt had/kærlighedsforhold. Et liv, der fører ham fra barndommens ridehus med al sin brunst til storbyens ridehus – bordellet hvor “Bjørn underskriver sit livs anden kontrakt. Han sætter små fede krydser i kontraktens
Samtlige 27 seksuelle præferencer, bodelværtinden er tydeligt imponeret.”
Bjørn er i bund og grund et ensomt ungt menneske, som i sin higen efter at opnå kontakt drives ud i cutting og sex. Et tidsbillede på vores samfund.
På titelbladet står roman, men hvis læserne forventer en roman i gammeldags forstand så bliver de skuffede. Bjørn Rasmussens debutroman er skrevet i et drømmeagtigt og meget malerisk sprog, visse steder grænsende til lyrik. I det hele taget er sproget et hovedelement i bogen, fra at drømmeagtigt sprog går det til at være liderligt og vulgært, dog uden på noget tidspunkt at virke frastødende. Sproget bruges også til at springe i tid og rum. Somme tider er jeg lidt i tvivl om, hvor i Bjørns liv vi befinder os, dette bliver yderligere vanskeliggjort af at han på skift omtaler sig selv i første- og i tredje person. I det hele taget er bogen noget rodet, hvilket for mig bevirker at de gode passager drukner i kaos.
Jeg vil sige det sådan, at den gav lidt mere mening da jeg læste den anden gang.

Lån bogen på bibliotek.dk