0 kommentarer

Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet af Bjørn Rasmussen

af d. 27. oktober 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

93

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-11629-8

 

Bjørn vokser op på en rideskole sammen med sin depressive mor og brødrene Eddie og Vilhelm. Faderen er flyttet ind til Lemvig, så Ridelæreren er manden i Bjørns barndom, og det er ham han kaster sin kærlighed på. En kærlighed, der udvikler sig til et sadomasokistisk kontraktforhold, hvor den unge Bjørn overgiver sig i et selvdestruktivt had/kærlighedsforhold. Et liv, der fører ham fra barndommens ridehus med al sin brunst til storbyens ridehus – bordellet hvor “Bjørn underskriver sit livs anden kontrakt. Han sætter små fede krydser i kontraktens
Samtlige 27 seksuelle præferencer, bodelværtinden er tydeligt imponeret.”
Bjørn er i bund og grund et ensomt ungt menneske, som i sin higen efter at opnå kontakt drives ud i cutting og sex. Et tidsbillede på vores samfund.
På titelbladet står roman, men hvis læserne forventer en roman i gammeldags forstand så bliver de skuffede. Bjørn Rasmussens debutroman er skrevet i et drømmeagtigt og meget malerisk sprog, visse steder grænsende til lyrik. I det hele taget er sproget et hovedelement i bogen, fra at drømmeagtigt sprog går det til at være liderligt og vulgært, dog uden på noget tidspunkt at virke frastødende. Sproget bruges også til at springe i tid og rum. Somme tider er jeg lidt i tvivl om, hvor i Bjørns liv vi befinder os, dette bliver yderligere vanskeliggjort af at han på skift omtaler sig selv i første- og i tredje person. I det hele taget er bogen noget rodet, hvilket for mig bevirker at de gode passager drukner i kaos.
Jeg vil sige det sådan, at den gav lidt mere mening da jeg læste den anden gang.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter