0 kommentarer

Hr. Prokhartjin af Fjodor Dostojevskij

af d. 4. november 2010
Info
 
Sideantal

43

Udgivet

2006

Originaltitel

Gospodin Prokharchin

 

“Hr. Prokhartjin” er en tidlig novelle fra Dostojevskijs hånd, og en af de første fortællinger, hvori han gør et vist brug af humor.

Historien er i al sin enkelhed en fortælling om Hr. Prokhartjin, der lever et stille og meget beskedent liv, dels på kontoret, dels i et pensionat sammen med en masse andre beboere. Han gør ikke det store væsen af sig i nogen henseende, men et karaktertræk træder frem: påholdenhed. Han spiser det billigste mad og bruger i det hele taget ikke mange penge på sig selv eller andre. Han mister undervejs forstanden – måske foranlediget af de andre beboeres snak – og ender sit liv i sengen i det lille kammer.

Historiens højdepunkt er, da først hans kuffert, der er lukket med en svær lås, åbnes og åbenbarer værdiløse ting, hvorefter forsamlingen opdager at madrassen indeholder mere interessante effekter. Beskrivelsen af, hvordan de ivrige beboere fuldkommen glemmer afdøde og vælter ham ud af sengen, så kun de døde ben stritter op over kanten, er i al sin gru tragikomisk.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter