Hittebarnet af D.M. Cornish

”Rossamünds forbløffelse voksede. Hvordan kunne det være kujonagtigt at dræbe et monster? Hvorfor skulle mester Fransitart skamme sig over at være en helt?
At slå et monster ihjel var en storslået handling, næsten den mest storslåede af dem alle – det vidste alle. Folk er gode. Monstre er onde. Menneskene blev nødt til at slå monstrene ihjel for at kunne leve i frihed, fred og fordragelighed. Hvis man fattede medlidenhed med et monster, blev man kaldt en sedornator – en monsterelsker! Det var en skammelig forbrydelse […]” (side 32)

Drengen Rossamünd er et hittebarn og bor på Madam Operas Agtværdige Maritime Hjem for Forældreløse Drenge og Piger. Rossamünd har det ikke helt nemt på hjemmet og han brænder for at komme ud at opleve noget, allerhelst ud at sejle. Derfor piner det ham hver gang han ser nogle af de andre børn blive hentet og tage væk. En dag bliver det så Rossamünds tur, da en mand kommer til hjemmet, og tilbyder ham et job. Det er kærkomment at slippe væk fra plageånden Gæsling, så på sin vis er Rossamünd både glad og spændt, men jobbet han får tilbudt, er måske ikke lige det han havde håbet på.

Det er farligt at bevæge sig rundt udenfor, da landet plages af monstre. Hvor slemt det står til er svært at blive klog på, da nogle siger at menneskene har overtaget, hvor andre siger det modsatte. For at beskytte sig mod de grumme skabninger, har menneskene adskillige midler og våben som de kan beskytte sig med, og Rossamünd bliver da også rigt udstyret, inden han begiver sig af sted til sit nye liv.

Bogen er et ret bastant værk at komme igennem, men det skyldes ikke mindst, at der er masser af ukendte begreber, hvor man er nødt til at slå op i ordbogen bagerst for at holde styr på det. For at understrege hvor gennemgribende der er, så kan jeg fortælle, at der er ikke mindre end 100 sider med ordforklaringer. Ikke så lidt vel?! Når det er sagt, vil jeg sige, at måden bogen er fortalt på, så gør det ikke noget at der er mange nye begreber, for det får miljøskildringen til at virke troværdig.
Omslaget er stilfuldt og undervejs gennem bogen er der helsides portrætter af de personer og skikkelser man træffer.

”Hittebarnet” er første bind i serien ”Monsterblod”, en serie der tegner til at blive eminent, om end den skiller sig ud på mange måder. Det er ikke en bog som fænger fra første side, da man skal ind i universet og handlingen, men når man først er kommet ind i det, må jeg advare – så er der ingen vej tilbage!

Kan læses fra 12 år og er velegnet som højtlæsning.

Lån bogen på Bibliotek.dk