Historikeren af Elizabeth Kostova

Jeg er ikke ligefrem specialist udi vampyrgenren, faktisk har jeg kun læst “Dracula”, som til gengæld er stamfaderen til de fleste senere vampyrfortællinger. “Historikeren” rummer mange referencer til “Dracula” og minder da også på flere måder om sit forbillede. Der tages ligesom i Bram Stokers bog udgangspunkt i den historiske person Vlad Tepes, alias Vlad III Dracul, en transylvansk fyrste og krigsherre, som efter sigende lod mange tusinde mennesker myrde på brutal vis. Og Kostova synes åbenbart, at hun skal videreføre Stokers victorianske verdensbillede, uanset om vi befinder os i 1800-tallet eller 1970’erne…

Men hvor den historiske Dracula for Stoker blot var en inspirationskilde, så er han for Kostova en historisk person i en for Europa afgørende historisk periode, som hun synes, det er vigtigt at redegøre for. Og det er da al ære værd.
Jeg kedede mig imidlertid i lange passager. Krigsherrernes historie i det sydøstlige Europa, osmannernes erobringer, Sultan Mehmeds krige mod Vlad Tepes osv, kunne ikke fastholde min interesse, måske fordi der er tale om et sammenrod af fakta og fiktion, gisninger, myter, overleveringer og overtro. Historien springer frem og tilbage mellem 1400-tallet, 1930’erne, 50’erne og 70’erne, og læserne må i det store hele selv forsøge at holde styr på tiden.

En professor Rossi vil finde Draculas grav for endeligt at gøre kål på vampyrfyren. En anden professor, Paul Et-eller-andet, rejser land og rige rundt for at finde og redde Rossi. Med sig har han Helen, som udover at være Rossis datter også er efterkommer af Dracula (hold da op, verden er lille!) Senere må Paul ud at rejse for at lede efter Helen, som nu er blevet hans hustru og som i en del år har været på flugt fra, men også på jagt efter Dracula! Endelig begiver deres unge datter, som længe troet, at hendes mor var død, sig ud for at lede efter sin far (det er jo til at blive helt rundtosset af). Alle mødes til sidst i Pyrenæerne (I troede nok det var Karpaterne, hva?), hvor det endelige og ikke særligt sindsoprivende opgør finder sted.

Hvor Bram Stoker virkelig forstod at fremmane en atmosfære af skræk og uhygge i en gotisk gyser af høj klasse, fremmaner Kostova kun billeder af støvede bøger i støvede biblioteker. Kostova lader Dracula opnå sin udødelighed i et sådant snuptag, at jeg tænkte: Hvad skete der lige der? Og Draculas største ambition synes at være, at skabe sig verdens største samling af bøger omhandlende alverdens modbydeligheder, hvorfor hans foretrukne ofre er historikere og bibliotekarer! Det kan undre at han efter 500 år ikke er nået videre….
Historien fangede mig simpelthen ikke…

Forlaget citerer en anmeldelse fra bladet Rolling Stone på forsiden: “Sæsonens må -læse-roman… tænk dig ’Da Vinci-mysteriet’ med hjerne. Bloody good!”. Jeg spekulerer på hvor den klovn af en anmelder har gjort af sin egen …

Lån bogen på bibliotek.dk